Kartshop-header

Banen i byen

25. februar 2015
se formel 1, livestream formel 1, se formel 1 gratis,

Ca. 20 kilometer nord for den catalanske storby ligger Circuit de Barcelona-Catalunya, men ikke alle ved, at der rent faktisk også ligger en gammel Formel 1 racerbane midt inde i hjertet af Barcelona.

På Montjuïc-højen i Barcelona finder man ikke kun kunstmuseer, flotte haver og olympiske sportsfaciliteter. På dette sted finder man også en gammel Formel 1 bane.

I en otteårig periode fra 1968 blev Spaniens Grand Prix skiftevis afhold på Jarama-banen ved Madrid og Montjuïc-banen i Barcelona. Montjuïc-banens æra sluttede dog brat i 1975. Selvom flere Formel 1 kørere gav udtryk for, at banen var alt for farlig, valgte man alligevel at afvikle løbet. På omgang 26 under det spanske Formel 1 Grand Prix i 1975 gik det dog grueligt galt, da tyske Rolf Stommelen kørte af banen. Fem tilskuere omkom ved ulykken og Rolf Stommelen selv blev alvorligt kvæstet. Formel 1 vendte aldrig tilbage til banen efter tragedien i 1975.

Montjuïc-banen spiller selvsagt en betydelig rolle i motorsportens lange historie, og er bestemt et besøg værd, når turen går til Barcelona.

Det gamle baneanlæg er dog ikke umiddelbart til at få øje på. Et af de eneste vidnesbyrd om banen finder med på en tavle ude foran det olympiske museum. Men uanset hvad er det turen værd at gå rundt på det gamle baneanlæg.

Fra centrum af Barcelona kommer man nemt til Montjuïc via den grønne metrolinje til Parallel og Parc de Monjuïc eller via den røde eller grønne linje til Plaça de Espanya. Man kan naturligvis også vælge at gå og nyde turen gennem Barcelonas hyggelige gader.

Her kan du læse mere om Racemags læserrejse til Spaniens Grand Prix. Rejsen er lavet i samarbejde med Rapido Travel. Husk at bruge koden racemag når du bestiller, for at få din rabat.

Skriv en kommentar