Bilmesser-og-skilte

Et bombardement af biler, drømme og skilte

1. februar 2017
se formel 1, livestream formel 1, se formel 1 gratis,

Bilmesser og motorshows er for bilentusiaster, hvad en kombineret slik- og legetøjsbutik er for børn; nemlig et savlfremkaldende mekkalignende paradis, hvor kæben ofte skal samles op fra gulvet, og hvor der virkelig er plads til at drømme. Men bilmesser og autoshows er også en potentiel guldgrube for udstillerne, hvorfor de gør alt de kan, for at gøre deres stand mere iøjnefaldende end konkurrenternes.

Bannere, skilte og merchandise

Hvis vi ser ud over de helt store bilproducenter som Ferrari, Porsche, Bugatti osv., så er der også mange mere – skal vi sige ”tilgængelige” – udstillere på diverse messer. Forskellen er bare, at de biler som er til at købe for menneskepenge, sjældent har samme tiltrækningskraft som førnævnte mærker, og derfor er det vigtigt for disse udstillere, at deres messestand fanger din opmærksomhed.

Vi har talt med firmaet Skiltex, der er dansk leverandør af messeudstyr, skilte og displays m.m., og her har man solid erfaring med, at skabe unikke og iøjefaldende messestande – til alverdens typer messer og udstillinger.

Ved bilmesser handler det i høj grad om, at have det rette mix af skilte, displays og gratis merchandise og reklameartikler, som folk kan stoppe i lommerne og tage med hjem. På den måde eksponeres forhandleren/producenten igen og igen, og hvis behovet for en ny bil er til stede – eller indtræffer i nær fremtid – skal man ikke undervurdere værdien af, at ens gæster har haft en god oplevelse på en messe. Det kan langt henad vejen være nok til, at man vælger et bilmærke fremfor et andet – for lad os se det i øjnene; almindelige biler er ofte så ens, at mærket ofte er den største forskel.

At kende sit segment

Hvis du skal udstille på en messe, er det en rigtig god idé, at kende sit segment på forhånd. Det kan bidrage til mere målrettede og mere effektive skilte og banners. Hvis man ved hvilke knapper man skal skrue på i forhold til sin gennemsnitlige kernekunde, kan man sandsynligvis skabe mere profitabel opmærksomhed omkring sin stand. Men det kræver selvfølgelig stadigvæk et arsenal af skilte, bannere, displays osv.

En messe er således sjældent nogen god her-og-nu-forretning. Det handler om at skabe opmærksom, vække et latent begær og overbevise potentielle fremtidige kunder om, at det du har at tilbyde, er det rette. Men det er tvivlsomt, at du som kunde, skriver under på en slutseddel – eller som sælger, får lukket en masse salg. Der er ganske enkelt ofte for mange indtryk at bearbejde, og utallige stande, der skal besøges. Men ved at kende sit segment og have en toptunet messestand, kan du med rette forvente, at dine salg vil komme i kølvandet på messen. Omvendt er det også en god idé – hvis ikke du bare er almindelig passioneret entusiast, men rent faktisk på udkig efter ny bil – at have defineret dine behov hjemmefra. På den måde kan du som besøgende få mere ud af et messebesøg, end hvis du bare vader fra den ene stand til den næste, uden at vide hvad du leder efter.

Og jo – selvom du er på jagt efter en praktisk, økonomisk, kedelig familiebil, er du stadig meget velkommen til at besøge både Lamborghini, Porsche og Ferraris stande J

Skriv en kommentar