Johnny Nygaards klumme: Turbulent debut i klubrally

Bo Skovfoged — Tue, 06 Dec 2011 19:34:48 +0000

Racemags klummeskribent fra Team Nygaard Rally fortæller her om sæsonen der er gået – en sæson på godt og ondt.

—

Team Nygaard Rally har oplevet en turbulent første sæson i klubrally 2011.

I foråret tog teamet den ene gode placering efter den anden og stod i sommerpausen til en flot 2. plads i Jysk/Fynsk mesterskab.

Efter sommeren stod teamet pludselig uden bil, da rallybilen var blevet stjålet. Da den første skuffelse og frustration havde lagt sig, gik teamet i gang med at finde en ny bil. Med hjælp fra sponsorer og en ihærdig arbejdsindsats blev en ny bil hurtig klar til at kører sæsonen færdig.

Trods den uheldige situation med den stjålet bil kunne teamet kører en meget flot 2. plads hjem i jysk/fynsk mesterskab.

Team Nygaard Rallys andet forsøg - den nye Opel Kadett GSI

Det har været noget af en vild sæson, både med tyveriet, men så sandelig også med vores flotte resultat i det jysk/fynske mesterskab, hvis der var nogen der havde sagt at vi skulle tage 2. pladsen i mesterskabet for klasse 1 biler, så vil jeg ikke tro på det.

Sponsorerne her skal bære en meget stor ære for denne her sæson, især Autogaarden i Ikast har brugt mange timer på at få vores bil ud at køre, men også de andre sponsorer har ydet for, at denne sæson blev, så god som den gjorde. Dertil har der også været hjælpende hænder fra familien, som har ydet en stor hjælp. Den sidste faktor er min codriver Thomas Madsen (Hinge), uden ham har jeg ikke fået lært ”gamet”, så hurtig og smertefrit.

Johnny Nygaard arbejder hårdt på, at teamet kan stille til start i forbedret udgave i Klasse 1 i 2012.

Teamet vil gerne lave nogle forbedringer på bilen i vinter og målet er klart at tage det sidste step op af mesterskabsstigen. Teamet er nu pt. i gang med, at forhandle med nuværende sponsorer og nye sponsorer til sæsonen 2012.

Team Nygaard Rally ønsker læsere og fans en God jul og Godt nytår!

Johan Jokinens klumme: Et skridt tilbage – et kæmpe fremad?

Bo Skovfoged — Fri, 04 Nov 2011 09:17:44 +0000

Johan Jokinen beretter her om sine fremtidsplaner, der skal få formeltalentet tilbage på sporet. Læs mere i klummen her, eksklusivt for Racemag.

I den her omgang er det en lidt atypisk klumme fra min hånd, idet jeg ikke er ude og køre lige nu. Det betyder jo heldigvis ikke at der ikke sker en masse andet omkring mig.

Dem der har fulgt med i hvordan det er gået mig de sidste par år, ved at jeg ikke har haft helt den mængde tid i bilen man som kører kunne have håbet på: sidste år blot tre løb i Formel 2 og i år har mine fire løb været ligeligt fordelt mellem Formel 3 og Formel Renault 2.0. Jeg behøver ikke snakke mere omkring selve løbene – specielt fordi mine øjne er rettet mod fremtiden.

Jeg har lavet en aftale med KEO Racing om at deltage i Formel Renault 2.0 Eurocup i 2012, med en lille bagtanke om at vinde det hele. Jeg har valgt at vende tilbage til FR 2.0 for at få tingene på rette spor igen, og som jeg skriver på min hjemmeside ville jeg ikke vælge denne vej, hvis ikke jeg troede på at jeg sammen med KEO Racing kan vinde mesterskabet. Det er min indgangsbillet til Formel Renault 3.5 og på trods af den sidste 1½ års relative stilstand i min karriere, vil jeg ikke være ældre en Wickens der vandt serien i år, når jeg når dertil.

Siden 2008 hvor jeg sidst kørte i FR 2.0 er der kommet en ny bil og gamle teams er forsvundet mens nye er kommet til. Konkurrencen i den øverste halvdel af feltet er fortsat benhård og, som jeg har været overbevist om de sidste 3-4 år, er vejen gennem de to Renault-klasser den bedste vej frem. Jeg glæder mig meget til at komme i gang med det her og få en frisk start. For mig betyder det ingenting at tage et skridt tilbage for måske at kunne tage et kæmpe spring fremad.

Samtidig vil jeg gerne sige tak til dem der bliver ved med at tro på Danmarks talenter og måske især dem der har hjulpet mig med at tro på mig selv i trængte tid. Troen på mig selv er måske ikke noget der har flakket rigtigt, men følelsen af at man ikke er alene, selv om man er alene om opgaven, er uvurderlig. Når vi i krig på banerne omkring i Verden, er det rart at vide at man altid har en hær bag sig – om man ved noget om motorsport eller ej.

Min sæson begynder først i maj, sammen med resten af World Series by Renault, men det giver mig blot ro til at få alt på plads til den kommende sæson, selvom der ikke er noget jeg hellere vil lige nu end at komme i gang!

/Johan

Johnny Nygaards klumme: Team Nygaard Rally – back in business!

Bo Skovfoged — Tue, 18 Oct 2011 03:35:10 +0000

Racemags klummeskribent fra klubrallyverdenen Johnny Nygaard fortæller her om kampen om at finde den stjålne rallybil – og opbakningen til at fortsætte i mesterskabet i ny bil.

–

Den 3. august stod Team Nygaard Rally pludselig uden rallybil, til at køre sæsonen færdig, efter et tyveri af bilen. Den første tanke var, at lukke og slukke for i år.

Men da vi var rundt i Kjellerup og omegn med efterlysningssedler om den forsvundne rallybil, fik vi så stor opbakning, at det gav os ekstra blod på tanden til at komme ud og kører igen. Dette gav bare ekstra energi til at prøve og finde bilen eller evt. finde budget til en ny bil.

Udover efterlysning i butikker og aviser, blev bilen også efterlyst i radioen og ved virksomheder, som havde tilknytning til motorsport og bilbranchen.

Efter 14 dage, droppede vi håbet om at bilen ville dukke op igen. Derfor gik jagten ind på, at finde en ”ny” bil, som kunne laves til en rallybil. Efter en uge blev der fundet en ny rallybil af mærket Opel, ligesom den sidste.

Vi fandt en Opel Kadett GSI fra 89, den har nøjagtig samme motor, som den stjålne rallybil. Den eneste forskel er, at der er kommet 2 døre mere i, men det gør ingen forskel. Den skal jo bare have noget gas…

Opbakningen og engagementet fra teamets sponsorer har været en afgørende faktor. Uden teamets sponsorer store hjælp har vi aldrig kunne få samlet en ”ny” rallybil sammen, der er så præsentabel og konkurrencedygtig, som nu. Derfor skal der lyde en stor tak til alle sponsorer, familie og venner, som har givet en hånd med i dette projekt.

Vi kørte sidste weekend en flot 4. plads hjem efter de 3 måneders ufrivillig pause. Med dette resultat ligger Demstrup rallyteamet nu på en flot 2. plads i det Jysk/fynske mesterskab.

Finaleløbet bliver kørt d. 16. oktober i Padborg, hvor teamet vil gøre alt for at bevare 2. pladsen i mesterskabet.

Den sure tilskuer: TTA vs STCC – who gives a rat’s …

Redaktionen — Tue, 02 Aug 2011 11:43:36 +0000

Racemag lader ordet gå på omgang på redaktionen i en serie klummer, hvor vi tager fat i aktuelle som absolut uaktuelle emner. Første forsøg handler om den verserende krig i skandinavisk standardvognsracing.

—-

Mens motorsports-Danmark er gået i koma, raser en krig hinsidan. Vores svenske broderfolk, som det var meningen vi skulle køre ræs mod i 2011 og frem, skændes om hvilke biler, der skal køres med i fremtiden.

Det er naturligvis STCC (det nuværende selskab) og TTA (udbryderne Flash Engineering, Polestar Racing, Brovallen Design og WestCoast Racing), der står på hver sin side af startgridden og kaster med argumenter.

Striden gælder det kommende tekniske reglement. STCC vil køre med NGTC, som engelske BTCC forsøger at indføre, mens du læser dette. NGTC ligner i princip de nuværende (og for dyre) S2000-biler, men deler bl.a. motor og transmission, hvilket skulle gøre det billigere at køre. TTA ønsker at køre med noget helt andet – nemlig rørrammeracere med baghjulstræk og V6-motor, hvor den eneste forskel er emblemet (reelt et klistermærke) foran på bilen og så køreren.

Her på redaktionen har vi vendt og drejet argumenterne. Uanset hvad vi kommer frem til, så slutter vi altid med, at ’tilskuerne vil bare have noget godt ræs.’ Og det behøver ikke koste spidsen. Bare se på Camaro Cup-løbene i Sverige, hvor superstjerner som Jan Magnussen kommer storgrinende ud af biler til DKK 425.000.

Men hvor ligger fascinationen i motorsport. Nogle vil sige, at det er teknologien. At det er de ypperste ingeniører, der for uhyrlige summer forsøger at finde de tusindedele af et sekund, der gør forskellen mellem at være en tiendedel fra eller hundrededele fra… Andre vil sige, at Jensen og Jönsson er pivfløjtende ligeglade med, om Volvo har udviklet et hjørne af en frontsplitter, der vil give 0,01 bedre coefficient ned ad langsiden. Og i øvrigt har brugt 3 mio. kroner i processen.

Indrømmet, der er stor fascination forbundet med reglementer a la det hedengangne Super Touring-reglement, der foreskrev 2-liters sugemotorer, lave biler på 18” og senere 19” i en skøn blanding af for-, bag- og firehjulstræk. Men ligeså fascinerende det var, ligeså fandens frustrerende må det have været at regulere det.

Det er tekniknørderne (sorry guys) versus den mere almene borger, der vil se nogle idoler give gas og nogle knap så store idoler snurre rundt og rive pladedele fra hinanden. Og et forsigtigt gæt går på, at sidstnævnte vil trække flere gennem de søvnige tælleapparater på Jydelandsringen end førstnævnte.

STCC AB, der står bag Swed… undskyld, Scandinavian Touring Car Championship, har sat sig til bords med TTA og forsøgt at finde en løsning. Men det har ikke været nogen givtig snak, for alternativet, to forskellige serier, er tæt på en realitet – og det vil alt andet lige betyde to tabere i skandinavisk racing.

Derfor: Kom nu i gang – find et kompromis, en løsning, noget, der kan sikre skandinavisk motorsport, når nu Danmark ikke længere har en kongeklasse.

Hvad synes du? Vil du se silhoutte-biler, der er helt ens inde under skallen, eller hælder du mere til mere serienære standardvogne? Kom med din kommentar herunder.

Michael Christensens klumme: Succes på Zandvoort

Bo Skovfoged — Mon, 18 Jul 2011 10:25:18 +0000

Racemags klummeskribent Michael Christensen beretter her fra sit og Tegee-Dan Renault Clio Cups besøg på den kuperede Zandvoort i Holland.

–

Første gang, jeg skulle prøve kræfter med en stor international racerbane, var i Holland på den fine Zandvoort-bane, som ligger vest for Amsterdam helt ud til havet.

Teamet og jeg var rigtig meget spændt på mødet med den store bane og ikke mindst se de hollandske kører, som regnes for at være de hurtigste i Europa, i hvert fald hvis man spørger dem

Dagen inden afrejse, hvor Clioen skulle køres op på autotraileren, viste den på displayet i bilen, at der var en fejl på motoren. VVT-defekt stod der i displayet, og jeg fik skiftet et par følere, og så kunne vi kun håbe, at det var årsagen.

Mine forberedelser op til løbet foregik inde på mit ”racer-værelse” hjemme i Grindsted. Der har jeg min computer og et setup med racer-rat, pedaler, gearstang og racersæde. På computeren, kørte jeg i en Clio på Zandvoort banen og fik lært banen og ikke mindst hvilke gear, der skulle bruges hvor, og det stemte også over ens, da jeg så kom ud og kørte på den rigtige bane i Holland.

Om fredagen købte vi os til 2×40 minutters træning. Jeg følte mig godt tilpas i bilen, men vi prøvede lidt af hvert angående setup, og jeg blev hurtig ”dus” med banen og fandt også ud af hvor meget gas, den skulle have for at følge med de hollændere, som jo var målet at kunne komme til.

Det er en bane, der tillader at man køre til grænserne, da der er store curbs og gode afkørselsmuligheder, hvis man skulle komme på den forkerte side af bilens grænse.

Efter den sidste træning, skulle alle biler igennem teknisk kontrol, det var der heller ingen problemer i, eller bortset fra at bilen ikke kunne starte efter kontrollen. Vi fik tjekket bilen igennem og fandt frem til en knækket ledning til starteren. Den blev fixet og vi var klar igen.

Dansk pole position

Tidtagningen blev kørt lørdag som det eneste. Vi havde sporet os ind på det setup, jeg følte mig bedst tilpas med, eller rettere sagt følte mig hurtigst med. Grunden til at jeg siger det er, at for at komme hurtig rundt på banen skulle den være meget løs bagi, og det er altid svære at køre med en løs bagende, men oftest det hurtigste, hvis man forstår at udnytte det og ikke kommer over grænsen.

Jeg var helt klar på at give den max gas, men de første 4 omgange var der så megen trafik, at jeg ikke fandt det lille hul som gjorde, at jeg kunne få en fri omgang, så jeg valgte at køre i pit og få nye sutter på foran.

Jeg kom ud på banen igen med en masse hollænder bag mig og et par stykker et godt stykke foran mig, så jeg valgte at fyre Clioen af og komme af sted og se om omgangen kunne sættes allerede omgangen efter og det lykkes næsten, jeg måtte overhale en enkelt, men satte en tid, der var så god at jeg blev 3er ud af 32 kører og nærmeste dansker var Jacob Kristensen på 11. pladsen ellers kom de andre danskere ned på 20. pladsen og ned af. Jeg var få tusindedele fra ”pole positionen” en lille overstyring og en overhaling var vist forskellen, ja og måske de ca.15 kg vi danskere vejer mere end de hollandske kørere (pga. reglementet).

Jeg lover jer for, at de hollandske kørere ikke havde regnet med at nogle dansker skulle op i top 8, hvor de bytter rundt på startrækkefølgen. Jeg blev også interviewet af de hollandske journalister, som skulle høre, hvad det var for en gut fra Danmark.

I 1. race skulle der køres 40 minutter med et pitstop på 1 minut, hvor man kun måtte justere dæktryk. Lige præcis dæktrykket ramte vi helt forbi. Heatet startede okay der kom nogle hollænder forbi, fordi jeg kørte lidt forsigtig. Jeg kunne ikke vinde noget i det hollandske mesterskab da vi ikke kørte efter det samme reglement, så jeg skulle kun fokusere på de danske kørere. Efter pit stoppet som gik lige efter bogen, hvor vi allerede der havde alt alt alt for højt tryk i dækkene, og de var begyndt at smelte pga. overophedning. Når et dæk gør det føles det som en punktering, der er hvert fald ingen greb i dækket overhovedet. Jeg meldte ind til pitten, at der var noget helt galt med mit venstre for dæk. Jeg troede faktisk, at det var punkteret, især efter jeg lidt tidligere havde fået af vide, at der var flere kørere, der var punkteret på venstre forhjul. Jeg overvejede kraftigt, om jeg skulle køre i pit og få det skiftet, men besluttede mig for at det blev et alt eller intet sats.

Jacob Kristensen kom meget tæt på til sidst i løbet og jeg måtte køre meget defensiv, men det lykkes mig at holde første pladsen. Desuden satte jeg 4. hurtigste omgangstid i heatet.

Race 2: Atter startproblemer

Da jeg skulle til at køre op til heat 2 kunne bilen ikke starte, og vi fik hurtig lokaliseret at det var en knækket ledning til starteren(der sidder 2 ledninger til starteren, og dette var så den modsatte af den der knækkede efter træningen), men vi havde ikke tid til at lave den, så vi måtte skubbe bilen i gang, og det gjorde vi også da den skulle ud på banen.

Jeg skulle starte 3er, men jeg kunne ikke rigtig satse på at lave en god start, hvis bilen nu skulle gå i stå for mig, så var jeg ude af racet, derfor holdte jeg med for mange omdrejninger. Det resulterede også i en dårlig start, men fulgte godt med de forreste og kørte nogle hurtige omgange, dette heat kørte vi 12 omgange, så den kunne få max gas alle omgange. Det var et race hvor jeg igen tænkte på det danske mesterskab og lod 2 hollænder køre forbi. Jeg fik en sikker sejr blandt danskerne og endte lige efter de førende hollændere på en 7. plads. Denne gang fik jeg sat hurtigst omgangs tid af alle i heatet.

Det blev en succesrig weekend med max. point, 2 pokaler, blomster, champagne og 6.000,- kr. i pengepræmie.

Jeg håber på, at komme der ned og køre igen, og så ville det være skønt, hvis alle biler havde de samme vilkår, f.eks. samme vægt, så man har muligheden for at køre lige op med hollændere eller måske endda slå dem. Det er klart den fedeste bane jeg til dato har kørt på.

Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke alle i Christensen-Motorsport, mine sponsorere og mine fans.

Racerhilsner

Michael Christensen
www.christensen-motorsport.dk

Johnny Nygaards klubrally-klumme: Kanon sæsonstart!

Bo Skovfoged — Sat, 16 Jul 2011 08:18:36 +0000

Dette er de to ord, Johnny Nygaard vil beskrive første del af klubrally-sæsonen med. 3. afdeling af Jysk/ Fynsk mesterskab blev kørt i Silkeborg og omegn, hvilket gav et ekstra pres til det unge hold, da dette var det tætteste sted for en hjemmebane for rally teamet.

Efter de første 5 prøver lå Team Nygaard Rally på en delt første plads, altså 2 biler havde kørt nøjagtig samme sluttid. Derfor var humøret højt til, at få banket de sidste sekunder ud af den sorte Opel Kadett til anden omgang for, at få en sejer.

Team Nygaard Rally undervejs i Jysk/Fynsk mesterskab

De 5 første prøver skulle gentages. På prøve 7 fik vi problemer med bilen og tabte 25 sek. Problemet blev løst til de sidste prøver og kunne slutte dagen af med en flot 3 plads. Dette betød at vi hentede ind på de mesterskabsførende i det samlede mesterskab for klasse 1.

Det var en skam vi fik problemer på prøve 7, da bilen ellers kørte rigtig godt og vi var i kamp om første pladsen, men næste gang har vi dem. Samlet set på denne første del af sæsonen kan jeg ikke være mere tilfreds, vi ligger pt. samlet på en 2 plads i JFM(Jysk/fynsk mesterskab) og nr. 2 i Speed Nord turneringen.

Denne succes skyldes 2 ting, 1 min erfaren Co. Driver Thomas Madsen, som har hjulpet mig vej igennem klubrally verden og lært mig de gode tricks, hvilket har gjort, at jeg skulle lærer mange ting på kort tid, dog kunne jeg ikke ønske en bedre lærermester, dertil byder Kjellerup og Ikast på et godt og sundt erhvervsliv, da mange virksomheder har hjulpet til for at gøre dette projekt muligt, derfor skal der også lyde en stor tak til dem for den støtte de har givet her for den første del af sæsonen.

Teamet går nu på sommerferie indtil d. 6. august, hvor der skal køres holdmesterskab i Ikast.

Michel Nykjærs klumme: Frustrationen er på kogepunktet

Bo Skovfoged — Wed, 18 May 2011 12:00:54 +0000

Sæsonstarten har som ventet været hård for Michel Nykjær i FIA WTCC. Savnet af hestekræfter i forhold til konkurrenterne med de nye WTCC-motorer har været stort. På Monza ramte uheldet dobbelt. Læs hvorfor i Nykjærs klumme her – eksklusivt for Racemag.

Da sæsonen 2011 begyndte, vidste vi i SunRed teamet at vi ikke ville kunne være konkurrencedygtige i de første par løb af dette års WTCC. Teamets nye 1,6 turbo benzinmotorer, som det nye reglement kræver, er af forskellige årsager ikke blevet udviklet, så vi kunne nå at have dem med fra starten af sæsonen. Det faktum vidste vi allerede før vi rejste til første løb i Brasilien, så det eneste vi kan satse på indtil vi får dem, er at skrabe så mange point sammen som overhovedet muligt, for ikke at komme for langt bagud i mesterskabet.

Weekenden på Monza skulle ikke være nogen undtagelse for mit vedkommende, og specielt på Monza kræves der motorkraft med de lange langsider, så det gjaldt bare om at få samlet point, som det egentlig er lykkedes mig i de første løbsweekender (Brasilien og Belgien). Det skulle så bare ikke gå som planlagt i denne weekend, eftersom jeg kørte tidtagning lørdag med en opsætningsfejl på bilen, hvilket gjorde det umuligt for mig at sætte en ordentlig omgangstid. Desværre opdager teamet først fejlen bagefter, og kommer undskyldende hen til mig, for at forklare om fejlen.

Michel Nykjær på Monza, FIA WTCC 2011

Mit udgangspunkt er nu at jeg skal starte 14. i begge heat, og så er der kun en vej, og det er fremad… En 12. plads er hvad jeg kan opnå, der kan ikke hentes mere ud af dieselmotoren i dette heat. Min frustration bliver større for hver gang vi er ude at køre, for som racerkører er det bare ikke fedt at må stille sig tilfreds med en bil der ikke er lige så hurtig som de andre i feltet.

Imellem første og andet heat er bilerne i parc fermé indtil et kvarter før pitlane åbner til andet heat. Mekanikere og ingeniører må ingenting gøre på bilerne i den tid, bilerne er låst fast. Så det er ikke før jeg sætter afsted for at køre ud på gridden til andet heat, at vi opdager at bilen har en max hastighed på ca. 50 km i timen… Nu bliver min frustration først rigtig sat på kogepunktet, for da jeg endelig kommer hele vejen rundt på banen og holder stille ved mekanikerne, finder de ud af at turboen er gået, og den kan ikke nå at blive lavet.. Jeg må se andet heat fra min pitgarage.

Nu ser det endelig ud til at der er lys for enden af tunnelen, for vi skal inden længe teste de nye 1,6 motorer, og forhåbentlig har vi dem i bilerne til næste løb i Ungarn om ca. 3 uger… Lad os nu håbe at opstartsproblemerne ikke bliver for mange, og vi endelig kan være med og kæmpe om podiepladserne, for selvom vi hele tiden har været klar over at de nye motorer ville være forsinket, kan jeg bare snart ikke klare at sakke bagud mere…

Jeg vil være med der hvor det sker!

Mvh

Michel Nykjær

Fotos: Stine Østergaard

Johan Jokinens klumme: Vil høre ‘Der er et yndigt land’

Bo Skovfoged — Sun, 15 May 2011 08:01:53 +0000

Johan Jokinen har sendt Racemag en klumme direkte fra Magny-Cours, hvor han denne weekend kører anden afdeling i European F3 Open. Læs her, hvad den unge formelkører tumler med i det franske.

Som 6′er på gridden startede jeg i den våde side af banen, men da jeg ligeledes var 6′er efter første sving var den værste skræk overstået.
I det hele taget var min første omgang ganske solid og jeg kunne begynde at overhale fra start af.

Forholdene var af den slags, jeg holder meget af, hvor man konstant skal tilpasse sig banens ændringer. Det viste sig også at jeg var klart den hurtigste og efter et par overhalinger kombineret med andre småfejl var jeg hurtigt 2′er.

Med 4 omgange til målflaget kunne jeg begynde at kæmpe om førstepladsen efter at have hente en håndfuld sekunder. Efter en skidt udgang fra den langsomme chikane fra løbet fører og en kanon en af slagsen fra min side kunne jeg allerede trække ud for at overhale halvvejs oppe ad start-og-mål langsiden.

Desværre da vi skulle til at gå ind i sving 1, side om side, valgte Correa, som førte, at lukke døren fuldstændigt så valget var oppe til mig om vi skulle køre sammen eller ej. Jeg valgte først græsset, så gruset og til sidst en snurretur, for at undvige, men jeg kunne fortsætte, dog på en fjerdeplads.

Set i bakspejlet ville det have været bedst at blive som nr 2 i situationen, det er let at sige, men sandheden er at jeg nok stadig ville have gået efter overhalingen hvis jeg var i samme situation igen. Correa var i en stime af dårlige fejl og sårbar og jeg var samtidig hurtigste mand på banen. Går jeg på de præmisser ikke efter førstepladsen når der er en fornuftig chance, er det ikke længere en kamp om at være den bedste – og det er jo fortsat mit mål.

Med 4. pladsen starter jeg 3′er i søndagens løb pga.’ reversed grid’-proceduren og lørdagens løb har intet ændret i forhold til min tilgang til løbet, andet end at jeg nu blot starter længere fremme. Nu vil jeg gerne høre ‘Der Er Et Yndigt Land’ igen, som i Valenci

Johnny Nygaards klubrally-klumme: Klar til start?

Bo Skovfoged — Sat, 16 Apr 2011 05:00:03 +0000

Racemags klummeskribent fra klubrally-verdenen, Johnny Nygaard, har nu fået sin ilddåb. Ved debuten blev det til en respektabel syvendeplads, men ikke uden problemer. Læs om Team Nygaard Rally her.

Inden sæsonens første klubrally løb i Randers havde jeg valgt sammen med codriveren Thomas Madsen at tage en træningsdag, som den lokale Kjellerup motorklub havde arrangeret.

Første træningsdag forløb ikke uden problemer for Team Nygaard Rally

Her fik vi testet bilen og kommunikationen mellem chauffør og codriver. Kommunikationen imellem mig og Thomas fungerede godt, hvilket viste sig i, at tiderne blev hurtigere og hurtigere. Dagen sluttede med 3. bedste tid. Men i motorsport kan alt ske, hvilket også skete denne dag. Gearkassen gik i stykker sidst på træningsdagen.

En ny gearkasse skulle findes og hjælpen skulle findes på Fyn, nærmere Svendborg Autoophug. De havde en gearkasse på lager, som senere blev fragtet til det midtjyske.

Det gode og hurtige team fra Autogaarden Ikast fik hurtig sat gearkassen i, og bilen var igen klar til kamp.

Første løb var arrangeret af Randers Auto Sport. Solen stod højt på den lyseblå himmel, et perfekt rallyvejr på denne tid af året.

Efter Dit Skilte firma havde dekoreret bilen og Kjellerup Vulkanisering havde hjulpet med at sætte nye racer dæk på.

Fem prøver var lagt i omegnen af Randers. Prøverne bestod af teknisk snævre og hurtige kombinationer, hvor bilen virkelig kunne få lov til at strække ben. Disse prøver skulle køres to gange. Første omgang resulterede i en syvendeplads blandt de 13 startende. Dette var ganske acceptabelt, da der var flere i feltet, der havde et års erfaring på bagen. Tempoet blev sat op i anden runde, men det gjorde konkurrenterne også.

Dagen endte med en acceptabel syvendeplads. Næste løb er d. 25. april, hvor teamet tager til Lemvig og kører Mads Kjær-løbet. Herfra teamet håber vi på mange tilskuere og en top fem-placering.

Med venlig hilsen

Johnny Nygaard

Team Nygaard Rally

Thomas V. Pedersens klumme: Min første sæson i 1600 Challenge

Bo Skovfoged — Thu, 24 Feb 2011 06:44:13 +0000

Thomas V. Pedersen vil i 2011 gøre debut i dansk banesport. Her på Racemag kan du følge silkeborgenserens kamp om at komme i køredragten og køre 1600 Challenge.

—

Jeg bor i Silkeborg, ca. 8 km fra Jyllandsringen. Hvis det blæser, de weekender, der bliver kørt på banen, så kan man være heldig at kunne høre motorerne. Jeg kan virkelig ikke forstå, hvorfor folk omkring banen klager - det vil da være drømmestedet at slå sig ned!

Mine forældre camperede ofte på campingpladsen, der lå lige ved siden af banen. Det var dengang, der ikke var de store teambusser, og kørerne boede på campingpladsen. Deres biler stod også på campingpladsen, så man kunne bare gå rundt og se på de forskellige biler og gå over på banen – også de dage, da der var helt stille på banen kunne man gå ud og kigge, for der var ikke låst.

I 2007 flyttede min storebror til Sjælland sammen med sin kæreste. Det var nogle hårde dage efter de flyttede, men det skulle vise sig at være et godt skridt i motorsportsretningen. For hans kæreste var nemlig gode venner med to fyre, der havde kørt ræs før, og da min storebror er udlært mekaniker, og de to skulle deltage i Advan Cuppen og manglede en mekaniker, så spurgte de min storebror. Jeg tror ikke, det var en svær beslutning, for min bror var mekaniker på deres biler i 2007, og jeg fik lov at komme ud og se løb hver gang de var på Jyllandsringen.

Thomas V. Pedersens bror undervejs i 1600 Challenge i sin Peugeot 106 GTI

Men i 2008 skete der noget endnu bedre. Da købte en af dem fra Advan Cuppen en Peugeot 106 GTI til 1600 Challenge. Min bror tog licens og skulle prøve et par løb i 2008 på Jyllandsringen, Padborg Park og Sturup, og han gjorde det rigtig flot.

I 2009 besluttede han sig for, at det skulle være en hel sæson. Jeg var lige begyndt på teknisk skole i Silkeborg som mekaniker, så da han spurgte mig om jeg vil hjælpe til, tog det mindre end 10 sek. for at beslutte mig.

Det viste sig at blive en rigtig god sæson, da han tog pokaler med fra hver weekend undtaget i GP Danmark, der skulle køres den 21.-23. august. Da sad han på sygehuset, hvor hans kone havde født en lille pige. Ved sæsonens slutning lå han på en flot 5. plads ud af 39 kørere, hvilket jeg syntes er rigtig godt.

2010 var et stille motorsportår for vores vedkommende. Min bror fandt et hus efter to års søgen, og så vidste man godt, hvad pengene skulle gik til. Jeg havde håbet på at få min licens og måske køre et løb. Men da jeg var færdig med grundforløbet som mekaniker på teknisk skole og ikke havde fået læreplads, kom der ikke mange penge på kontoen. De jeg tjente var ikke nok, så det blev et år, hvor man tog ud og så løb uden at vide, om man overhovedet nogensinde kom ud at køre.

Men i slutningen af november ringede de fra Peugeot i Silkeborg og sagde, at de manglede en, og efter et møde var jeg ansat og skulle starte i lære til december. Så nu kom muligheden for af kom ud at køre, men da jeg var blevet 18 år, var der mange folk, der var flinke til at nappe mange af mine penge. Jeg skyldte også mine forældre, da de havde lånt mig penge til et kørekort og en billig bil. Det er heldigvis ved at være betalt, så nu kan der spares op.

Så nu må vi se, hvad 2011 bringer – bilen står klar til ræs, så lad os håbe, jeg fået taget min licens og får sparet op til noget udstyr og måske kan komme ud og køre et løb. Hvem ved, måske står der et par sponsorer, der har lyst til at støtte mig, og måske får jeg en fuld sæson i 1600 challenge. Racehall i Århus har meldt sig på banen!

Mvh Thomas V. Pedersen

Racemag » Klummer