I den her omgang er det en lidt atypisk klumme fra min hånd, idet jeg ikke er ude og køre lige nu. Det betyder jo heldigvis ikke at der ikke sker en masse andet omkring mig.

Dem der har fulgt med i hvordan det er gået mig de sidste par år, ved at jeg ikke har haft helt den mængde tid i bilen man som kører kunne have håbet på: sidste år blot tre løb i Formel 2 og i år har mine fire løb været ligeligt fordelt mellem Formel 3 og Formel Renault 2.0. Jeg behøver ikke snakke mere omkring selve løbene – specielt fordi mine øjne er rettet mod fremtiden.

Jeg har lavet en aftale med KEO Racing om at deltage i Formel Renault 2.0 Eurocup i 2012, med en lille bagtanke om at vinde det hele. Jeg har valgt at vende tilbage til FR 2.0 for at få tingene på rette spor igen, og som jeg skriver på min hjemmeside ville jeg ikke vælge denne vej, hvis ikke jeg troede på at jeg sammen med KEO Racing kan vinde mesterskabet. Det er min indgangsbillet til Formel Renault 3.5 og på trods af den sidste 1½ års relative stilstand i min karriere, vil jeg ikke være ældre en Wickens der vandt serien i år, når jeg når dertil.

Siden 2008 hvor jeg sidst kørte i FR 2.0 er der kommet en ny bil og gamle teams er forsvundet mens nye er kommet til. Konkurrencen i den øverste halvdel af feltet er fortsat benhård og, som jeg har været overbevist om de sidste 3-4 år, er vejen gennem de to Renault-klasser den bedste vej frem. Jeg glæder mig meget til at komme i gang med det her og få en frisk start. For mig betyder det ingenting at tage et skridt tilbage for måske at kunne tage et kæmpe spring fremad.

Samtidig vil jeg gerne sige tak til dem der bliver ved med at tro på Danmarks talenter og måske især dem der har hjulpet mig med at tro på mig selv i trængte tid. Troen på mig selv er måske ikke noget der har flakket rigtigt, men følelsen af at man ikke er alene, selv om man er alene om opgaven, er uvurderlig. Når vi i krig på banerne omkring i Verden, er det rart at vide at man altid har en hær bag sig – om man ved noget om motorsport eller ej.

Min sæson begynder først i maj, sammen med resten af World Series by Renault, men det giver mig blot ro til at få alt på plads til den kommende sæson, selvom der ikke er noget jeg hellere vil lige nu end at komme i gang!

/Johan

Racemags klummeskribent fra klubrallyverdenen Johnny Nygaard fortæller her om kampen om at finde den stjålne rallybil – og opbakningen til at fortsætte i mesterskabet i ny bil.

–

Den 3. august stod Team Nygaard Rally pludselig uden rallybil, til at køre sæsonen færdig, efter et tyveri af bilen. Den første tanke var, at lukke og slukke for i år.

Men da vi var rundt i Kjellerup og omegn med efterlysningssedler om den forsvundne rallybil, fik vi så stor opbakning, at det gav os ekstra blod på tanden til at komme ud og kører igen. Dette gav bare ekstra energi til at prøve og finde bilen eller evt. finde budget til en ny bil.

Udover efterlysning i butikker og aviser, blev bilen også efterlyst i radioen og ved virksomheder, som havde tilknytning til motorsport og bilbranchen.

Efter 14 dage, droppede vi håbet om at bilen ville dukke op igen. Derfor gik jagten ind på, at finde en ”ny” bil, som kunne laves til en rallybil. Efter en uge blev der fundet en ny rallybil af mærket Opel, ligesom den sidste.

Vi fandt en Opel Kadett GSI fra 89, den har nøjagtig samme motor, som den stjålne rallybil. Den eneste forskel er, at der er kommet 2 døre mere i, men det gør ingen forskel. Den skal jo bare have noget gas…

Opbakningen og engagementet fra teamets sponsorer har været en afgørende faktor. Uden teamets sponsorer store hjælp har vi aldrig kunne få samlet en ”ny” rallybil sammen, der er så præsentabel og konkurrencedygtig, som nu. Derfor skal der lyde en stor tak til alle sponsorer, familie og venner, som har givet en hånd med i dette projekt.

Vi kørte sidste weekend en flot 4. plads hjem efter de 3 måneders ufrivillig pause. Med dette resultat ligger Demstrup rallyteamet nu på en flot 2. plads i det Jysk/fynske mesterskab.

Finaleløbet bliver kørt d. 16. oktober i Padborg, hvor teamet vil gøre alt for at bevare 2. pladsen i mesterskabet.

–

Første gang, jeg skulle prøve kræfter med en stor international racerbane, var i Holland på den fine Zandvoort-bane, som ligger vest for Amsterdam helt ud til havet.

Teamet og jeg var rigtig meget spændt på mødet med den store bane og ikke mindst se de hollandske kører, som regnes for at være de hurtigste i Europa, i hvert fald hvis man spørger dem

Dagen inden afrejse, hvor Clioen skulle køres op på autotraileren, viste den på displayet i bilen, at der var en fejl på motoren. VVT-defekt stod der i displayet, og jeg fik skiftet et par følere, og så kunne vi kun håbe, at det var årsagen.

Mine forberedelser op til løbet foregik inde på mit ”racer-værelse” hjemme i Grindsted. Der har jeg min computer og et setup med racer-rat, pedaler, gearstang og racersæde. På computeren, kørte jeg i en Clio på Zandvoort banen og fik lært banen og ikke mindst hvilke gear, der skulle bruges hvor, og det stemte også over ens, da jeg så kom ud og kørte på den rigtige bane i Holland.

Om fredagen købte vi os til 2×40 minutters træning. Jeg følte mig godt tilpas i bilen, men vi prøvede lidt af hvert angående setup, og jeg blev hurtig ”dus” med banen og fandt også ud af hvor meget gas, den skulle have for at følge med de hollændere, som jo var målet at kunne komme til.

Det er en bane, der tillader at man køre til grænserne, da der er store curbs og gode afkørselsmuligheder, hvis man skulle komme på den forkerte side af bilens grænse.

Efter den sidste træning, skulle alle biler igennem teknisk kontrol, det var der heller ingen problemer i, eller bortset fra at bilen ikke kunne starte efter kontrollen. Vi fik tjekket bilen igennem og fandt frem til en knækket ledning til starteren. Den blev fixet og vi var klar igen.

Dansk pole position

Tidtagningen blev kørt lørdag som det eneste. Vi havde sporet os ind på det setup, jeg følte mig bedst tilpas med, eller rettere sagt følte mig hurtigst med. Grunden til at jeg siger det er, at for at komme hurtig rundt på banen skulle den være meget løs bagi, og det er altid svære at køre med en løs bagende, men oftest det hurtigste, hvis man forstår at udnytte det og ikke kommer over grænsen.

Jeg var helt klar på at give den max gas, men de første 4 omgange var der så megen trafik, at jeg ikke fandt det lille hul som gjorde, at jeg kunne få en fri omgang, så jeg valgte at køre i pit og få nye sutter på foran.

Jeg kom ud på banen igen med en masse hollænder bag mig og et par stykker et godt stykke foran mig, så jeg valgte at fyre Clioen af og komme af sted og se om omgangen kunne sættes allerede omgangen efter og det lykkes næsten, jeg måtte overhale en enkelt, men satte en tid, der var så god at jeg blev 3er ud af 32 kører og nærmeste dansker var Jacob Kristensen på 11. pladsen ellers kom de andre danskere ned på 20. pladsen og ned af. Jeg var få tusindedele fra ”pole positionen” en lille overstyring og en overhaling var vist forskellen, ja og måske de ca.15 kg vi danskere vejer mere end de hollandske kørere (pga. reglementet).

Jeg lover jer for, at de hollandske kørere ikke havde regnet med at nogle dansker skulle op i top 8, hvor de bytter rundt på startrækkefølgen. Jeg blev også interviewet af de hollandske journalister, som skulle høre, hvad det var for en gut fra Danmark.

I 1. race skulle der køres 40 minutter med et pitstop på 1 minut, hvor man kun måtte justere dæktryk. Lige præcis dæktrykket ramte vi helt forbi. Heatet startede okay der kom nogle hollænder forbi, fordi jeg kørte lidt forsigtig. Jeg kunne ikke vinde noget i det hollandske mesterskab da vi ikke kørte efter det samme reglement, så jeg skulle kun fokusere på de danske kørere.  Efter pit stoppet som gik lige efter bogen, hvor vi allerede der havde alt alt alt for højt tryk i dækkene, og de var begyndt at smelte pga. overophedning. Når et dæk gør det føles det som en punktering, der er hvert fald ingen greb i dækket overhovedet. Jeg meldte ind til pitten, at der var noget helt galt med mit venstre for dæk. Jeg troede faktisk, at det var punkteret, især efter jeg lidt tidligere havde fået af vide, at der var flere kørere, der var punkteret på venstre forhjul. Jeg overvejede kraftigt, om jeg skulle køre i pit og få det skiftet, men besluttede mig for at det blev et alt eller intet sats.

Jacob Kristensen kom meget tæt på til sidst i løbet og jeg måtte køre meget defensiv, men det lykkes mig at holde første pladsen. Desuden satte jeg 4. hurtigste omgangstid i heatet.

Race 2: Atter startproblemer

Da jeg skulle til at køre op til heat 2 kunne bilen ikke starte, og vi fik hurtig lokaliseret at det var en knækket ledning til starteren(der sidder 2 ledninger til starteren, og dette var så den modsatte af den der knækkede efter træningen), men vi havde ikke tid til at lave den, så vi måtte skubbe bilen i gang, og det gjorde vi også da den skulle ud på banen.

Jeg skulle starte 3er, men jeg kunne ikke rigtig satse på at lave en god start, hvis bilen nu skulle gå i stå for mig, så var jeg ude af racet, derfor holdte jeg med for mange omdrejninger. Det resulterede også i en dårlig start, men fulgte godt med de forreste og kørte nogle hurtige omgange, dette heat kørte vi 12 omgange, så den kunne få max gas alle omgange. Det var et race hvor jeg igen tænkte på det danske mesterskab og lod 2 hollænder køre forbi.  Jeg fik en sikker sejr blandt danskerne og endte lige efter de førende hollændere på en 7. plads. Denne gang fik jeg sat hurtigst omgangs tid af alle i heatet.

Det blev en succesrig weekend med max. point, 2 pokaler, blomster, champagne og 6.000,- kr. i pengepræmie.

Jeg håber på, at komme der ned og køre igen, og så ville det være skønt, hvis alle biler havde de samme vilkår, f.eks. samme vægt, så man har muligheden for at køre lige op med hollændere eller måske endda slå dem. Det er klart den fedeste bane jeg til dato har kørt på.

Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke alle i Christensen-Motorsport, mine sponsorere og mine fans.

Racerhilsner

Michael Christensen
www.christensen-motorsport.dk