Rally
WRC – Finland: Klassikeren over dem alle
28. jul, 2010 , Henning Smed.
Før i tiden var der to WRC-rallies, som var noget helt særligt: Rally Monte Carlo og De 1000 Søers Rally. Nu er Rally Monte Carlo ikke længere en del af WRC og i disse sponsorrigtige tider er De 1000 Søers Rally også omdøbt til det noget mindre velklingende Neste Oil Rally Finland. Men heldigvis er det kun navnet, som er ændret. Selve ralliet foregår stadig på de efterhånden legendariske grusveje omkring Jyväskylä i det centrale Finland og en sejr i Rally Finland har stadig en høj, høj status blandt kørerne.
IRC – Azorerne: Drama til det sidste
18. jul, 2010 , Henning Smed.
Afslutningen på IRC-rallyet på Azorerne var fyldt med dramatik. Efter portugisiske Bruno Magalhaes havde ført rallyet for langt det meste af de første to dage, åbnede rallyet sig på den sidste dag og på de tre sidste prøver var det tre forskellige kørere, som lå i spidsen. Men på det vigtigste tidspunkt – efter den sidste prøve – var det igen Magalhaes, som var forrest og han vandt sit første IRC-rally.
Kimi tæt på at forlænge i WRC
16. jul, 2010 , Bo Skovfoged.
Kimi Räikkönen står over for at forlænge kontrakten med Citroens juniorteam i WRC til næste år. Trods vedvarende rygter om at finnen er på vej tilbage til F1, så oplyser kilder til engelske Autosport i denne uge, at WRC også næste år får fornøjelsen af Iceman.
WRC – Bulgarien: Sviende nederlag til Ford
11. jul, 2010 , Henning Smed.
Efter Rally Bulgarien kan Fords to kørere, Hirvonen og Latvala, ikke have mange håb om at vinde VM. Det så i forvejen vanskeligt ud eftersom 4 ud af efterårets rallies er på asfalt og der er Sebastien Loeb og Citroën selvskrevne favoritter, men efter det første asfaltrally i Bulgarien ser situationen nærmest umulig ud for Ford-kørerne. Det var ikke kun Loeb, som var umulig at følge. Ford-kørerne kunne ikke følge noget med et Citroën-logo på og de måtte kæmpe indbyrdes om de sekundære placeringer.
WRC – Bulgarien: Ukendt land venter
05. jul, 2010 , Henning Smed.
Når WRC-feltet mødes igen i Bulgarien i den kommende week-end er der tale om en ny oplevelse. Ingen af frontkæmperne i VM-serien har erfaring med rallyet ligesom deres teams heller ikke har kørt rallyet tidligere. Ja, faktisk gælder manglen på erfaring ikke kun rallyet. Landet Bulgarien har i det hele taget ikke været overrendt af VM-kørere eller teams og det er da også første gang nogensinde at landet optræder i VM-sammenhæng.
IRC – Ypres: Freddy Loix slog til
27. jun, 2010 , Henning Smed.
Den belgiske veteran, Freddy Loix, vandt Ypres Rally for 6. gang da han for første gang i denne sæson deltog i et IRC-rally. Han blev fulgt til dørs af Jan Kopecky, som dermed sikrede Skoda en dobbeltsejr. Men udover Kopecky var der ikke point til nogen af de kørere, som kæmper om mesterskabet.
Rallykører: HANS burde være obligatorisk i dansk rallysport
24. jun, 2010 , Bo Skovfoged.
Claus Steensen og Michele Danielsen slap med knubs, da de på mest dramatiske vis måtte udgå af Rally Sønderjylland Skærbæk. Makkerparret glæder sig over at have kørt med HANS – kraven, der holder hoved og hjelm på plads.
Fronterne lines op i DM-stillingen
23. jun, 2010 , Henning Smed.
Efter Rally Sønderjylland Skærbæk begynder man så småt at kunne øjne et par mesterskabsfavoritter. Brian Madsen har bragt sig solidt i front i 2WD mesterskabet med to sejre, ligesom Ole Jensen, der kører en ensom kamp i Standard National. Men i de øvrige mesterskaber er alle døre åbne! Pointstillingen er uhyre tæt og flere topkørere er kommet rigtig skidt igang i år.

