Christoffer Nygaard forfremmet til podieplads

Christoffer Nygaard forfremmet til podieplads

31. jul, 2010 af om FIA GT1 World Championship

Christoffer Nygaard og Stefan Mücke er blevet forfremmet til en podieplads i FIA GT1 World Championship på Spa.

Young Driver AMR-teamet endte ellers på en fjerdeplads i kvalifikationsløbet fredag, men en diskvalifikation af Carsport-Corvetten på tredjepladsen betyder plads på podiet og VM-point til den unge Aston Martin-duo.

- Stefan kørte et fantastisk løb i den første halvdel, jeg skulle bare køre den hjem. I begyndelsen af mit stint var en Ford lige bag mig. Jeg skulle pushe for at åbne et lille forspring, men efter det var mit løb uden hændelser. Det eneste problem var at starte bilen efter pitstoppet. Vi mistede nogle sekunder inden motoren satte i gang, og mistede nok tredjepladsen på grund af det, sagde Nygaard efter løbet – uvidende om, at den dansk/tyske duo fik tredjepladsen tilbage efter teknisk kontrol.

Tags: ,

Kommentarer

  • http://h4a-racing.dk Sjønne

    Hmm.. så har jeg vist set det forkerte løb….

    Der vandt en Lambo foran en Maserati og en Nissan udgik med 2 omgange igen..

    Nygaards Aston Martin fik en DT straf i den sidste del af løbet og endte laaaangt nede…. har jeg set det helt forkerte løb på gt1world.com?

  • http://h4a-racing.dk Sjønne

    ahh.. my bad… der snakkes om kvalifikationsløbet hehe…

    ;)