Kartshop-header
Foto: Citroën

Citroën ser frem til grønt helvede

13. maj 2015
se formel 1, livestream formel 1, se formel 1 gratis,

I forbindelse med weekendens 24-timers løb på Nürburgring er der også en anden godbid til de hundredetusinder af fans, for WTCC er også med i weekenden.

Dermed bliver den fjerde afdeling af WTCC noget helt særligt, for som det er tradition ved 24-timersløbet, så køres der på en blanding af den gamle Nordschleife og den nye Grand Prix bane. I alt giver det en helt unik bane på næsten 26 kilometer – og en kæmpe udfordring til WTCC feltet.
For at passe til 24-timersløbets afvikling køres WTCC løbet som opvarmning, og dermed er der WTCC allerede lørdag morgen.

WTCC feltet har – på grund af banens mange unikke udfordringer – allerede været samlet til test på banen den 28. april, hvilket for Citroën Total handlede mest om at finde et godt setup og at give kørerne så mange kilometer som muligt. Ved den lejlighed var José Maria López, Sebastien Loeb og Ma Qing Hua hurtigst foran Gabriele Tarquini og Yvan Muller.

López var godt tilfreds med sin foreløbige titel som feltets hurtigste mand på Ringen:
– Den her bane er så fantastisk. Jeg forstår nu, hvorfor den er så kendt. Men man kan kun få det maksimale ud af banen, hvis man har tillid til egen kørsel og bil, og jeg håber at få den følelse igen denne weekend. Jeg har arbejdet virkelig hårdt i forberedelserne hertil, og har kørt masser af omgange i vores simulator, siger han.

Yvan Muller er ikke nogen stor fan af kæmpebanen, men han holder fast:
– Det var en hård testdag. Jeg begyndte at kunne lukke hullet op til mine holdkammerater gennem dagen, men der mangler stadig for meget, synes jeg. Jeg må sørge for at få en god strategi og et godt løb for at få nok point over de to løb. Lørdagens to løb er tre omgange hver – eller 77 kilometer. De køres 11.15 og 12.15 lørdag, mens 24-timersløbet starter klokken 16.

WTCC-afdelingerne kan ses på Eurosport lørdag.


Skriv en kommentar