Kartshop-header
Formel 1 stilling

Ekspert tror på Kevin i IndyCar

10. januar 2015
se formel 1, livestream formel 1, se formel 1 gratis,

Utallige eksperter udtalte sig i øst og vest om fremtiden for Kevin Magnussen, dengang han endnu ikke var sikker på sit sæde hos McLaren i 2015. 

Da det viste sig, at Jenson Button alligevel – og vel egentlig ikke helt urimeligt – sikrede sig sædet for næsen af Kevin, har der efterfølgende været mange skriverier om Kevin Magnussens fremtid – en fremtid der mere og mere peger på IndyCar.

Her til morgen bringer TV 2 SPORT et interview med stationens motorsportsekspert Ulrik Jönsson. Han vurderer, at IndyCar er det eneste, 20-årige Magnussen har lyst til at køre – når det nu ikke kan blive Formel 1.

– Kevin satser stadig 100 procent på at komme tilbage i Formel 1, og derfor er det vigtigt for ham, at han, udover at køre race, også gør det i en biltype, hvor han kan lære nogle ting, som han også kan bruge i Formel 1, udtaler Ulrik Jönsson til TV 2 SPORT.

Motorsportseksperten peger på, at det positive i, at Honda er involveret i IndyCar, så de kan være med til at skaffe ham sædet, og samtidig kan Kevin gøre noget for McLaren-samarbejdspartneren ved at køre en bil med deres motor i IndyCar.

Samtidig er der dog ting, der taler imod, vurderer Ulrik Jönsson:

– Selv om han ikke skal køre en af teamets to Formel 1-biler i år, så er han stadig teamets reservekører, og det er et stort arbejde.

Amerikanske medier spekulerer netop i, at Kevin Magnussen kan komme til at køre i den amerikanske IndyCar-serie i Andretti Autosport, der som McLaren kører med Honda-motor.

De første tre sæder hos Andretti for 2015 er optaget af amerikanerne Ryan Hunter-Reay (billedet), Marco Andretti samt colombianeren Carlos Munoz, men endnu har teamet ikke bekræftet, hvem der skal sidde i bil nummer fire og fem.

Der er 17 løb i IndyCar-sæsonen, der starter den 8. marts på Autodromo Internacional Nelson Piquet i Brasilia. 

2 Comments

  1. Ha, ja det var helt fantastisk så mange “F 1 eksperter”, der kunne graves frem i DK 2014. Man fik indtryk af, at alle journalister (med flere) der blot havde et minimalt kendskab til Motorsport, blev udnævnt til “Eksperter” hver gang de udtalte sig.
    IndyCar for Kevin er da fint nok, eksperten Jönsson har dog måske overset, at kun 8 af 17 løb (inkl. 2 af de hurtigste og farligste ovaler) ikke kolliderer med F1 kalenderen.
    Men dejligt om det hele går op alligevel, så vi kunne få noget rigtigt godt US Race med Kevin Magnussen

  2. God pointe med løbende der kolliderer, Søren. Det bliver utroligt at følge Kevins sæson.

Skriv en kommentar