Kartshop-header

ERC

ERC-preview: Giru di Corsica-Tour de Corse 2014

5. november 2014
se formel 1, livestream formel 1, se formel 1 gratis,

Den 57. udgave af Tour de Corse-rallyet markerer afslutningen på en lang FIA ERC-sæson.

I alt 10 afdelinger og 162 specialprøver er afviklet. EM-titlen har endnu ikke fundet sin ejermand – og selvom der skal meget drama til, hvis ikke Esapekka Lappi skal hente den hjem til Finland, så borger det klassiske rally på Korsica for masser af spænding.

Giru di Corsica-Tour de Corse, som er rallyets fulde navn, skydes i gang torsdag den 6. november. Senest den 8. november ved vi, hvem der skal efterfølge Jan Kopecký som ERC-mester.

Ud over den generelle ERC-titel skal også ERC Production Car Cup, ERC 2WD Championship og ERC Junior Championship samt ERC Asphalt Masters-trofæet finde sine ejermænd.

Korsikas tredjestørste by Porto-Vecchio er centrum for begivenhederne og danner ramme om den ceremonielle start torsdag aften. Porto-Vecchio danner rammen om kvalifikationsprøven, ligesom også flere historiske specialprøver køres fra byen, der var udgangspunktet for de tohjulede i Tour de France i 2013.

Blandt de mere prominente deltagere er naturligvis kollegerne og titelaspiranterne Esapekka Lappi og Sepp Wiegand samt Peugeot Academy-kørerne Craig Breen og Kevin Abbring.

Også sidste års Tour de Corse-vinder Bryan Bouffier, der denne sæson har kørt enkelte WRC-rallies for Hyundai, deltager som en af favoritterne.               Robert Consani, Kajetan Kajetanowicz, Bruno Magalhães, Jaromír Tarabus og  Antonín Tlusťák er blandt de regulære ERC-kørere, mens også den schweiziske tidligere banekører Jonathan Hirschi er med. FIA WEC-køreren Stéphane Sarrazin er også med og får selskab af sin konkurrent fra langdistanceverdenen, Romain Dumas. Dumas giver RGT Porsche 997 sin ERC-debut

Esapekki Lappi behøver fem point for at blive ERC-mester og Zoltán Bessenyey har en komfortabel føring i ERC 2WD. I ERC Production Car Cup har Martin Hudec stadig en snor i den førende Vitaliy Pushkar, mens Andrea Crugnola er ni points bag Stéphane Lefebvre i ERC Junior. ERC’s særlige trofæ ERC Asphalt Master bliver afgjort på Korsica.

Du kan som altid følge FIA ERC via radio og livetiming – find linket her.

 

Skriv en kommentar