Flot debut til Lasse Sørensen Formel Renault 2.0

Flot debut til Lasse Sørensen

12. april 2015
se formel 1, livestream formel 1, se formel 1 gratis,

Det 18-årige Danske racertalent Lasse Sørensen fra Svenstrup ved Aalborg, har i denne weekend haft sit debut løb i sin nye klasse Formel Renault 2.0. Løbet blev afviklet på den legendariske og berygtede Formel 1 bane Monza i Italien.

Efter en noget ”for Nordjyden skuffende kvalificering” som henholdsvis nummer 18 og 15 på gridden ud af 32 startende, så var der til gengæld mere snært i selve løbene. Her blev det til en flot 7. plads i søndagens hovedløb, hvor den unge nordjyde brilierede med mange flotte overhalinger.

Nordjyden, som er regerende Fransk formel 4 mester, har i denne sæson valgt Formel Renault 2.0, som det næste step imod sit endelige mål Formel 1. Det var netop i denne serie at Kevin Magnussen og storebror Marco Sørensen blev spottet af henholdsvis McLaren F1 og Lotus F1.

Lasse udtaler; ”Jeg har set frem til denne weekend, og der var da også lidt sommerfugle i maven inden starten. Det er nogle hårde hunde at kører imod, da mange af dem har både to og tre års erfaring i denne klasse. Vi er kun 11 rookies i klassen, så resten har stor erfaring både med baner og bilen. Jeg er selv godt tilfreds med min indsats i dag, hvor mit første mål var at komme i top ti og i pointene. Monza er en mega hurtig bane, hvor 70% at omgangen køres med fuld gas, og samtidigt kører vi med lav down force, så det går stærkt hernede. Næste løb bliver på Motorland i Spanien, og det er første løb i Eurocuppen.

Lasse Sørensen er en del af Dansk Automobil Sports Unions Team Danmark trup, og netop optaget i Team Danmark som supertalent.  I 2013 blev han kåret som Dansk Banesports talent. Økonomisk er han støttet af Saxobank, Olie selskabet Total/Elf , Dansk Automobil sports union og Team Danmark. Yderligere er han lillebror til Lotus Formel 1 test og reservekører Marco Sørensen, som ligeledes er Saxobank støttet og som i 2015 deltager både i GP2 serien og Lemans serien i Aston Martin.

Team Sørensen

Skriv en kommentar