Franchitti indstiller karrieren

15. november 2013
se formel 1, livestream formel 1, se formel 1 gratis,

Den skotske racerkører Dario Franchitti indstiller karrieren efter sit voldsomme uheld i Houston for en måned siden (se her).

Dario Franchitti har længe været blandt topkørerne i den amerikanske IndyCar-serie. Skotten har vundet mesterskabet hele fire gange og det legendariske Indianapolis 500 tre gange.

Den første weekend i oktober i år forulykkede skotten under et løb i Houston. Og det er på grund af det voldsomme uheld, at den 40-årige kører nu må indstille sin karriere.

– En måned efter uheldet og baseret på ekspertrådgivning af de læger, der har behandlet og vurderet mine hoved -og rygskader,  er det deres bedste medicinske vurdering, at jeg skal stoppe med at køre racerløb. De har gjort det meget klart, at de risici, der er involveret i at fortsætte med motorsport er alt for store, og kan være til skade for min langsigtede velbefindende. På grundlag af denne lægelige vurdering, så har jeg intet andet valg end at stoppe, udtaler Dario Franchitti til det officielle IndyCar medie.

Franchitti hørte til et af de store britiske motorsportstalenter i starten og midten af halvfemserne. I 1994 hvor Jan Magnussen vandt det engelske Formel 3-mesterskab med hele 14 sejre blev Franchitti nummer fire. Og året efter kørte begge to for Mercedes i DTM-serien.

Dario Franchitti skiftede så tilbage til formelbiler, da en rykkede til den amerikanske CART-serie i 1997.  I 2003 kørte han i IndyCar-serien, og her blev han de næste 10 år med store resultater til følge. Undervejs har skotten også haft afstikkere til både sportsvogne og NASCAR.

Dario Franchitti og hans teamchef Chip Ganassi arbejder nu på, hvilken rolle skotten fremover kan få i teamet uden for raceren.

Skriv en kommentar