DTM

Oschersleben (DE) 11th September 2015. BMW Motorsport, Timo Glock (DE) DEUTSCHE POST BMW M4 DTM. This image is copyright free for editorial use © BMW AG (09/2015).

Glock tager første stik på Oschersleben

12. september 2015
se formel 1, livestream formel 1, se formel 1 gratis,

BMW og Timo Glock fik en forrygende start på weekenden i Oschersleben, da weekendens første DTM-løb blev kørt her til eftermiddag. Den tidligere F1-kører tog sin 2. DTM-sejr i karrieren fra pole. Sejren gav ham samtidigt også årets første tur på podiet. BMW tog sig i samme omgang også af 2., 3. og 4. pladsen ved Bruno Spengler, Antonio Felix da Costa og Augusto Farfus.
Som den tyske serie har for vane, så var der masser af dramatik helt fra start, denne gang takket være Nico Müller, Jamie Green og Robert Wickens, der kolliderede. Det efterlod masser af vragdele på banen, og hele feltet måtte bag safetycar ledes gennem pitten, mens der blev ryddet op.
Fem omgange senere blev løbet genstartet, men kort efter spøgte resterne af start-tumulten igen, da motorhjelmen fløj af Robert Wickens smadrede bil. Igen måtte der safetycar til for en kort bemærkning, inden løbet for alvor kunne køre.
Her trak Glock fra sammen med holdkammeraterne Spengler, da Costa og Farfus til den altdominerende BMW-sejr.

Der køres DTM på Oschersleben igen i morgen klokken 15.00. Det kan følges live på DTM-seriens YouTube-kanal HER.

Skriv en kommentar