Kartshop-header
Henrik Lundgaard og Perfection

Henrik Lundgaard klar til Danish Supertourisme Turbo

19. januar 2015
se formel 1, livestream formel 1, se formel 1 gratis,

Prestigen omkring Danish Supertourisme Turbo mesterskabet stiger til nye højder. Den mest succesfulde danske rallykører nogensinde, og senere topnavn i DTC, Henrik Lundgaard, har således meldt sig som én af topkandidaterne til at blive den første vinder af det nye mesterskab sammen med sit gamle team Perfection Racing.

Perfection Racing var det første team, som med en bestilling på tre nye biler, satsede hundrede procent på DST. Teamet har siden da arbejdet intenst på at få den optimale kørerbesætning på plads. Første navn på plakaten, var den kun 19 år gamle GT kører, Frederik Mortensen.

Det er ikke kun Perfection Racing, som er glade for at byde Henrik velkommen. Henrik Lundgaard løfter endnu engang niveauet og prestigen i DST mesterskabet op til nye højder og hans tilgang vil være med til at øge opmærksomheden om klasse og Supertouren hele vejen rundt, og samtidig tiltrække endnu flere fans og sponsorere.

Efter at have toppet med et Europamesterskab i Rally i år 2000, sammen med Toyota, trak producenten sig ud af rallysporten for at fokusere på Formel 1. I Danmark besluttede man at rette blikket mod banesporten, hvor Henrik og Toyota Danmark entrede i DTC. Efter 3 år med Toyota fortsatte han karrieren hos Den Blå Avis teamet i en BMW, for til sidst at blive engageret hos Perfection Racing i en Chevrolet DTC racer, hvor han sluttede med en flot 2. plads i 2009.

Siden da har fokusset været rettet mod de to sønner, Daniel og Christians lovende karting karriere. Nu er han igen top motiveret til at genoptage sin egen karriere, denne gang i Supertourisme Turbo. Og målsætningen er helt på plads: Det er at vinde mesterskabet både for ham selv og for teamet. Når Lundgaard går ind i noget, så er det med 100 % fokus, og han bekræfter, at han er kommet for at tage titlen.

Fra Perfection Racing udtaler Kent Bo:

“Vi er meget glade for at have Henrik Lundgaard tilbage i teamet. Vi havde tre fantastiske sæsoner sammen i DTC tiden.  Udover at være en utrolig hurtig og alsidig kører, så har Henrik en hel masse andre afgørende styrker, som han kan tilføre teamet. Henrik er simpelthen en usædvanligt imødekommende og flink person, og hans kompromisløse dedikerede tilgang til motorsport er med til at samle alle i teamet om at yde det maksimale for at nå topresultater. Samtidig er Henrik en af de bedste i branchen, når det kommer til opsætning af en racerbil og med en helt ny bil, så bliver hans vinden og feed-back en kæmpe fordel for teamet her i år 1, hvor alt er nyt. Og for vores unge kører, Frederik Mortensen, tror jeg, det vil give ham en kæmpe fordel, at have Henrik som sin teamkammerat og profitere på hans erfaringer og feed back”, udtaler Kent Bo.

Også Supertourisme’s Tom Pedersen udtrykker stor glæde over nyheden:

“Jeg er utrolig glad for, at vi har fået Henrik Lundgaard i Supertourisme. Vi har arbejdet tæt sammen med Perfection Racing for at skabe rammerne for hans deltagelse. Henrik hører til de absolut bedste kørere i landet, og hvad angår den teknisk indsigt i bilen, så tror jeg ikke, der er nogen, som når hans niveau. Hans entre i Supertorisme er derfor af enorm betydning i forhold til at få det maksimale ud af bilerne. Og så er han jo selvfølgelig et kæmpe motorsportsnavn, som vil sikre klassen megen opmærksomhed og øge prestigen omkring klassen”.

Henrik Lundgaard udtaler:

“Jeg glæder mig meget til igen at skulle køre racerbil på topplan.  Det må være fem sæsoner siden, jeg stoppede. Jeg har løbende fået tilbud om at deltage i forskellige sammenhænge, men tilbuddene har ikke haft en form, hvor kvaliteten og budgettet hang sammen. Det har hele tiden været mit ønske at køre hos Perfection Racing igen og bygge videre på de succeser, vi fejrede sammen. Jeg har en forventning om, at vi kan gentage tidligere tiders succes i den nye DST serie”.

1 Comments

  1. Det bliver da bedre og bedre med kørersammensætningen i den klasse – der er efterhånden næsten oldboys racing.

    Dog er det en skam at jyllands Ringen ikke kom på programmet, men med Kong DTC og FDM sammen er det nok umuligt, men en skam at man ikke kan stå sammen og trækken endnu flere tilskuer til de danske banere.

    Glæder mig til at se om det kommer til at virke, syntes efter et par år med amerikaner DTC at det er blevet lidt kedeligt at se på.

Skriv en kommentar