Honda-pole i STCC – Nykjær i tæt topstrid

10. aug, 2012 af om STCC |  Chevrolet Motorsport Sweden

Det blev en overraskende dobbelt Honda-pole til Civic-køreren Tomas Engström i STCC på den midlertidige lufthavnsbane i Östersund.

Patrick Olsson var en anden overraskelse i fredagens træning. VW-køreren har ikke været med fremme i topstriden endnu i år, og i kvalifikationen var det da også mere normale tilstande.

Her satte Engström trumf på og snuppede pole position til de to løb. Engström var 1/10 sekund bedre end Chevrolet-køreren Rickard Rydell og 0,173 sekunder bedre end STCC-etteren Johan Kristoffersson. Nykjær var firer, 0,246 sekunder efter i første kvalifikation.

I anden kvalifikation var de to IPS-kørere Patrick Olsson og Johan Stureson bedre end danskeren, der dermed måtte nøjes med sjettebedste tid. Det var da heller ikke en fredag helt uden problemer for danskeren.

- Desværre havde vi lidt for mange problemer i dag. På en ny bane skal man bruge hver eneste omgang for at komme ordentligt ind i rytmen, og desværre forsvandt det halve af den frie træning for min del på grund af problemer med bremserne, siger Nykjær i en pressemeddelelse.

I Q2 var jeg mere varm og ikke langt fra striden om pole position, så efter omstændighederne var det ok. At kunne kvalle sig ind som firer og sekser på en mindre god dag på jobbet viser, at vores niveau fortsat er højt, og jeg har naturligvis som mål at avancere i morgen, slutter han.

De to løb køres lørdag med start klokken 12.40

Foto er fra Sturup Raceway tidligere på året.

Tags: , , , ,

Kommentarer

Du kan blive nummer 1.. start diskussionen nu

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>