IRC

IRC: Ford-sejr i San Marino

9. juli 2012
se formel 1, livestream formel 1, se formel 1 gratis,

Det blev til den første sejr for en Ford Fiesta RRC i Intercontinental Rally Challenge, da italienske Giandomenico Basso snød norske Andreas Mikkelsen for sejren i San Marino.

Basso tog sin femte IRC-sejr i Rally San Marino, hvor føringen havde bølget frem og tilbage mellem ham og nordmanden i spidsen af mesterskabet. Først på den sidste prøve var det sikkert, at M-Sport-køreren tog sejren.

Finske Jarkko Nikara tog sejren i Production Cup i en Subaru Impreza R4 STI, mensHarry Hunt vandt i 2WD-klassen.

Det så ellers ud til, at Mikkelsen kunne trække afgørende fra på lørdagens første prøve, hvor Basso tabte 9,1 sekunder efter forsigtig kørsel på fugtigt underlag. Men Mikkelsen mistede efterfølgende tid på at køre først på grusvejene, hvilket ellers ikke var blevet spået til at være et større problem på de hårde norditalienske grusveje. En servostyringsfejl gjorde dog ikke livet lettere for nordmanden frem til service lørdag middag.

Lokale Umberto Scandola tog tredjepladsen i den italiensk indsatte Skoda Fabia S2000 foran tyske Sepp Wiegand, der debuterede i San Marino og blot kørte sit tredje grusrally i karrieren. Den blot 21-årige Skoda Deutschland-kører imponerede med at tage sin første prøvesejr, men forkert dækvalg og et spin kostede tid fredag eftermiddag.

Finske Juha Salo imponerede også i sit comeback til IRC efter fire års fravær. Selvom finnen aldrig havde kørt i den Fiesta S2000, han deltog i rallyet med, lå han til en femteplads indtil bilen tabte vand på SS10. Det kostede de videre deltagelse.

En lang række af de øvrige S2000- og RRC-kørere udgik med tekniske defekter og crash, heriblandt svenske Patrik Flodin, der måtte parkere sin Petter Solberg-drevne Ford Fiesta allerede på SS2 med overophedet motor.

Toppen i Rally San Marino

1 Giandomenico Basso (ITA)/Mitia Dotta (ITA) M-Sport Ford Fiesta RRC 2h35m56.6s
2 Andreas Mikkelsen (NOR)/Ola Fløene (NOR) ŠKODA Fabia S2000 +2.8s
3 Umberto Scandola (ITA)/Guido D’Amore (ITA) ŠKODA Fabia S2000 +1m41.6s
4 Sepp Wiegand (GER)/Timo Gottschalk (GER) ŠKODA Fabia S2000 +2m06.2s
5 Jarkko Nikara (FIN)/Jarkko Kalliolepo (FIN) Subaru Impreza R4 STI +6m12.2s
6 Gergély Szabó (HUN)/Borbely Karoly (HUN) Ralliart Lancer Evolution X +10m15.6s
7 Marco Tempestini (ROM)/Dorin Pulpea (ROM) Subaru Impreza R4 STI +13m22.6s
8 Gabriele Noberasco (ITA)/Daniele Michi (ITA) Ralliart Lancer Evolution IX +13m47.9s
9 Miklós Bujdos (HUN)/András Benkő (HUN) Ralliart Lancer Evolution IX +14m03.0s
10 Paolo Diana (ITA)/Andrea Mini (ITA) Renault Clio R3 +15m56.7s

IRC Production Cup: Jarkko Nikara (FIN)/Jarkko Kalliolepo (FIN) Subaru Impreza R4 STI

IRC 2WD Cup: Harry Hunt (GBR)/Robbie Durant (GBR) Citroën DS3 R3T
Toppen i mesterskabet efter syv af 13 afdelinger:

1 Andreas Mikkelsen 107pts;
2 Jan Kopecký 83pts;
3 Juho Hänninen 68pts;
4 Sepp Wiegand 52pts;
5 Giandomenico Basso 40pts;
6 Bryan Bouffier 27pts;
– Umberto Scandola 27pts;
8 Dani Sordo 25pts;
9 Craig Breen 18pts.
– Freddy Loix 18pts.

Næste rally i rækken bliver Sibiu Rally Romania den 19.-21. juli

Se highlights fra dag 1 her: 

Se highlights fra dag 2 her:

Skriv en kommentar