IRC klar med 2012-kalender

IRC klar med 2012-kalender

26. nov, 2011 af om IRC |  IRC

IRC er nu klar med den endelige kalender for 2012-sæsonen, der byder på en række nyheder og farvel til en klassiker.

Som tidligere nævnt på Racemag er Rallye Monte-Carlo tilbage hos WRC i 2012, efter det åbnede ballet for IRC i 2011.

Dog er klassikere som Rallye Sanremo og Tour de Corse fortsat at finde hos IRC, der i den kommende sæson søger østpå efter nye græsgange. Hele fem rallies bliver afholdt i Østeuropa.

Det hele starter dog med SATA Rallye Acores i februar og slutter så sent som i november igen på Cypern. I alt er der 13 rallies på kalenderen, heraf fire nye. Donnelly Group Circuit of Ireland Rally, Rally San Marino, Sibiu Rally Romania og Rally Sliven in Bulgaria er de nye i klassen, hvoraf de to sidste slutter sig til Tjekkiet, Ungarn og Ukraine som de mere østlige rallies.

IRC byder igen på tæt samarbejde med Eurosport og tilbyder simulcam-teknologi til seerne på otte af de 13 rallies, så tv-seerne kan sammenligne to rallykøreres gennemkørsel af specialprøverne i ét billed.

Fire rallies er på grus og ni på asfalt. Det løse underlag udgør dermed en lidt større andel af afdelingerne i den kommende sæson, hvoraf Cypern-ralliet er på blandet underlag.

IRC-kalender 2012:
1 – 23-25 februar: Sata Rallye Açores (grus)
2 – 15-17 marts: Rally Islas Canarias El Corte Inglés (asfalt)
3 – 6-7 april: Donnelly Group Circuit of Ireland Rally (asfalt)
4 – 11-12 maj: Tour de Corse (asfalt)
5 – 2-3 juni: Canon Mecsek Rallye (Hungary, asfalt)
6 – 21-23 juni: GEKO Ypres Rally (Belgium, asfalt)
7 – 6-7 juli: Rally San Marino (grus)
8-  20-22 juli: Sibiu Rally Romania (grus)
9 – 31 august-2 september: Barum Czech Rally Zlín (asfalt)
10 – 15-16 september: Prime Yalta Rally (Ukraine, asfalt)
11 – 29-30 september: Rally Sliven (Bulgaria, asfalt)
12 – 12-13 oktober: Rallye Sanremo (Italy, asfalt)
13 – 2-3 november: Cyprus Rally (grus/asfalt)

Tags: , ,

Kommentarer