Jan Magnussen: “Hamrende ærgerlig” Daytona-exit

28. januar 2013
se formel 1, livestream formel 1, se formel 1 gratis,

Jan Magnussen er utvetydig i sin dom over DNF’en i Rolex 24 at Daytona:

– Det er naturligvis hamrende ærgeligt at skulle udgå med en ødelagt gearkasse to timer før løbet slutter, siger han i en pressemeddelelse.

Årsagen til at det er mere end ærgerligt skyldes, at Stevenson Motorsports tydeligvis manglede fart til flere af konkurrenterne og i træning og kvalifikation lå i udkanten af top 10. Det vendte dog i løbet.

– Det er virkelig, virkelig ærgerligt, for vi havde kæmpet os godt op, selv om konkurrencen var hårderde end nogensinde. Under de første træninger forud for løbet lå vi ret lang nede i feltet, og vi kvalificerede os som nummer otte til start. Men vi formåede at køre stabilt og forbedre vores omgangstider, og tre timer inde i løbet førte vi GT-klassen, siger Jan Magnussen i en pressemeddelelse.

Teamet blev dog ramt af flere småproblemer og et større, som kostede en halv times reparationer i pitten. Men da Magnussen sætter sig i bilen ved frokosttid søndag, er det mere terminalt.

– Da det begynder at lugte af brændt olie i kabinen, spørger jeg over radioen, om jeg skal komme ind — eller om jeg bare skal blive ved til den eksploderer. Og da bliver det besluttet, at jeg bare skal køre den i garagen, siger Jan Magnussen.

 

“Da det begynder at lugte af brændt olie i kabinen, spørger jeg over radioen, om jeg skal komme ind — eller om jeg bare skal blive ved til den eksploder. Og da bliver det besluttet, at jeg bare skal køre den i garagen,” siger Jan Magnussen.

 

Skriv en kommentar