Kartshop-header

Jan Magnussen starter P4 – Christensen P8, Nielsen P6

18. oktober 2013
se formel 1, livestream formel 1, se formel 1 gratis,

Antonio Garcia kvalificerede Corvette Racings #3 til lørdagens Petit Le Mans – sæsonfinale og sidste løb i ALMS, som vi kender det.

Spanieren satte tiden 1:19.128, hvilket var godt nok til tredjepladsen – men endnu vigtigere var den hurtigere end Dirk Müller i BMW Z4 GTE #56, som er eneste konkurrent i kørernes mesterskab.

Polesitter var Matteo Malucelli, der endnu en gang viste utrolig fart i den enlige Risi Competizione-Ferrari. De to SRT Viper klemte sig ind mellem Ferrarien og Garcia, der i de døende sekunder blev bumpet fra tredje- til fjerdepladsen af Marc Goossens i #91.

Patrick Long kvalificerede CORE Autosports Porsche 997 GT3 RSR og var næstbedste Porsche på ottendepladsen. Long deler som bekendt #06 med Michael Christensen i dette løb.

Nicolas Armindo kvalificerede NGT Motorsports #31 i GTC-klassen, men franskmanden kunne ikke gøre det bedre end sjettepladsen i klassen for Porsches 997 GT3 Cup-biler. Her deler han som nævnt på Racemag bilen med Christina Nielsen.

Neel Jani satte en overbevisende pole-tid for Rebellion Racing og starter etter samlet.

Løbet starter lørdag klokken 17.30 dansk tid – du kan se det live på nettet og følge det via livetiming – find linket her. 

Skriv en kommentar