Kartshop-header

Jan Magnussen suveræn på Jyllandsringen

se formel 1, livestream formel 1, se formel 1 gratis,

Jan Magnussen var som så mange gange før i sin karriere suveræn, da årets DTC-sæson blev skudt i gang på FDM Jyllandsringen.

Der var ingen tvivl om, hvem der var bedst og hurtigst, da årets sæson i MASCOT Danish Thundersport Championship blev skudt i gang søndag på FDM Jyllandsringen. Det var Jan Magnussen, Roskilde, der med sejre i såvel det første kvalifikationsheat som finalen også har bragt sig i front for mesterskabet.

Specielt i den afsluttende finale var Jan Magnussen suveræn. Allerede efter den første omgang havde han fået skabt sig et hul til Frederik Schandorff, Rønde, og da der manglede fire af finalens 12 omgange, havde han en føring svarende til banens 550 meter lange langside. Og forspringet var endnu større, da han til sidst fik det ternede flag.

I finalen var der ingen, som kunne true ham. Frederik Schandorff forsøgte at følge ham, men forgæves, og da han midt under femte omgang forbremsede sig for enden af langsiden, strøg Mikkel C. Johansen og Michelle Gattting forbi. Resten af finalen dystede disse to kørere tæt, men det lykkedes aldrig Michelle Gatting at finde en vej udenom Mikkel C. Johansen og avancere fra tredje- og andenpladsen.

Andet kvalifikationsheat blev særdeles dramatisk, hvor tekniske defekter førte til to voldsomme uheld, som heldigvis kun udløste materiel skade.

Lasse Sørensen oplevede således pludselig totalt bremsesvigt på sin bil, og han kørte med nærmest uændret hastighed ud i en sandkasse, hvor bilen rullede halvanden omgang rundt og landede på taget. Næsten samtidig oplevede norske Christer Gislerud, at speederen på sin racervogn satte sig fast for enden af langsiden. Her når hastigheden op på 205 km/t, og han blev først stoppet, da bilen stod dybt begravet i en dækmur. Begge kørere var forslåede, mens deres biler kræver mange timers arbejde på værkstedet.

Frederik Schandorff vandt U21-konkurrencen, mens Varde høstede en dobbelt triumf, da Christian Sørensen sejrede i Rookie-disciplinen og Kasper Aaskov tog MASCOT Cuppen.

DTC Kalender 2017

Næste afdeling af MASCOT DTC køres ved Classic Race Aarhus den 19.-23. maj. Se årets DTC Kalender her.

Skriv en kommentar