Jan Magnussen racerkører

Kæmpe skuffelse for Magnussen – optur for Heinemeier Hansson

18. juni 2017
se formel 1, livestream formel 1, se formel 1 gratis,

Det var uhyre tæt på en dansk sejr til Jan Magnussen i GTE Pro-klassen i Le Mans. Men det endte med en skuffende tredjeplads til danskeren og hans team.

Jan Magnussen lå til at vinde 24 timers løbet, men med blot en omgang tilbage forsvandt sejren.

Det var Magnussens amerikanske teamkollega Jordan Taylor, som kørte bilen, da han punkterede på sidste omgang efter en tæt duel, som kostede en afkørsel.

Dermed endte Corvette-teamet på tredjepladsen, mens Aston Martin i stedet sejrede i GTE Pro-klassen.

I det hele taget var årets Le Mans – den 85. udgave – fyldt med drama. Længe så det ud til, at samtlige LMP1 biler skulle udgå. Porsche fik dog fikset de tekniske problemer med deres ene bil, og dermed kunne de lade sig kåre som vindere af løbet.

Set med danske briller blev det trods flere uheld til en kæmpe succes. David Heinemeier Hansson leverede således en stærk præstation sammen med resten af Vaillante Rebellion-teamet, og de kunne til slut lade sig hylde på en sammenlangt tredjeplads – en virkelig sensationel placering af et LMP2 team.

Skriv en kommentar