Kasper Andersen: Fedt at vinde

2. juni 2009
se formel 1, livestream formel 1, se formel 1 gratis,

FC Midtjyllands racerkører Kasper Andersen leverede søndag en flot gang kørsel i Formula Masters-løbet i Valencia. Det danske stortalent fejede samtlige konkurrenter af banen ved søndagens afsluttende løb, og det var noget der skabte glæde i den midtjyske lejr.

– Det er rigtig fedt at vinde. Vi havde en lidt træls weekend i Pau, så det var dejligt, det gik den rigtige vej i dag. Jeg får en rigtig god start, hvor jeg ligger nummer et i første sving, og det er afgørende i dag. Jeg har lidt det ekstra i forhold til de andre, når jeg ligger forrest, så det var perfekt. Bilen kører rigtig godt, og det er et godt tempo, der bliver sat på omgangene, som er næsten konstante, og det er meget positivt, siger Kasper Andersen til fcm.dk.

Kasper Andersen vandt på banen i 2007, men efter lørdagens løb, hvor Kasper Andersen blev nummer seks, skulle der justeres nogle ting, og det lykkedes tilsyneladende, mens vejret også var med den danske kører

– Det var noget koldere i dag, end det var i går. Dækkene bliver ikke helt så varme, som de gjorde i går, og det var lettere at køre i dag. Der var ikke på noget tidspunkt, hvor bilen blev mærkelig, og der var også blevet justeret på nogle ting i forhold til i går, siger Søren Andersen, sponsor- og eventmanager i FCM Racing på klubbens hjemmeside.

Om en måned går det for alvor løs for Kasper Andersen, og sejren i Spanien skaber optimisme og selvtillid hos FCM-køreren.

– Det er utrolig godt for selvtilliden, når man vinder. Det gælder alle sportsfolk, tror jeg. Nu er der noget mere at bygge på, og selvom det kun er træningsløb, så er det godt for både teamet og jeg. Fokus ligger på Superleague, men sejre kan man aldrig få nok af, siger Kasper Andersen efter dagens triumf.

Foto: FCM

1 Comments

  1. Se også min nye video blog på http://blog.kasperandersen.info

Skriv en kommentar