Formel 1 stilling 2017: Se Årets Formel 1 Stilling

Kevin smed sikre point på næstsidste omgang

se formel 1, livestream formel 1, se formel 1 gratis,

Da der var kørt 64 af de 66 omgange af det spanske Formel 1 gradprix lå Kevin Magnussen på en 9. plads og dermed  til sikre VM-point til kontoen, der i forevejen rummer 4.

På det tidspunkt havde han hele racet kæmpet hårdt med Toro Rosso kørerne om de pointgivende placeringer.

Først lykkedes det danskeren flot at holde Sainz bag sig, men under en virtuel safety car lykkedes det spanieren at hente to sekunder ind på Kevin Magnussen, og da de begge pittede stort set samtidig lå danskeren pludselig bag Sainz.

Det var den første lille mavepuster til danskeren, som indtil da havde kørt et fejlfrit grandprix. Men det skulle altså blive endnu værre.

Daniil Kvyat, der var startet på medium dækket, men som siden kom susende bagfra på soft, fordi Haas havde valgt den omvendte strategi, overhalede nemlig først Roman Grosjean på 11. pladsen. Derefter jagtede Toro Rossos russer over de sidste 15 omgange danskeren på væsentlig hurtigere dæk.

Kevin Magnussen afviste dog i første omgang russeren flot, men da der manglede 2 omgange, blev begge kørerne overhalet med en omgang, og det trak russeren helt op bag ved Magnussen.

Danskeren valgte dog i et sving at tage kampen op mod den på det tidspunkt hurtigere russer – en manøvre, man som tilskuer i bagklogskabens lys kan stille et stort spørgsmålstegn ved.

De to bilers hjul ramte nemlige hinanden i Kvyats overhalingsforsøg, og det kostede Kevin Magnussen en punktering. Det så unægteligt ud til, at Kevin Magnussen var skyld i sammenstøddet, der altså kom til at koste dyrt.

Med Kevin Magnussens punktering strøg Kvyat ind på 9. pladsen, mens Grosjean, der på det tidspunkt havde opgivet af få point, stille og roligt hev et enkelt point i land uden at gøre noget som helst væsen af sig.

Kevin Magnussen missede dermed ikke blot point til VM-kontoen, men også placeringen som den bedste Haas-kører.

Tæt opgør om sejren

Helt i front duellerede Lewis Hamilton og Sebastian Vettel i et sjældent spændende race. Tyskeren så længe stærkest ud, men ved det andet pitstop fik Lewis Hamilton softdækket på, mens Vettel måtte tage til takke med medium.

Da Valterri Bottas fik forsinket Vettel med 5-10 sekunder på et kritisk tidspunkt under løbet, fik Hamilton lige akkurat nok kontakt til at tage jagten op. Og med 15 omgange tilbage overhalede briten Ferrari-køreren og sejrede fortjent efter flot strategisk løb af Mercedes.

Resultat – Spaniens Formel 1 grandprix 2017

Skriv en kommentar