Kurt Thiim gæster VW Scirocco Cup

Kurt Thiim gæster VW Scirocco Cup

02. jun, 2010 af om Andet motorsport

Kurt Thiim får lejligheden til at afprøve en gasdrevet VW Scirocco, når han ved weekendens DTM-løb på Euro Speedway Lausitz skal gæste mærkeklassen VW Scirocco R-Cup.

Cuppen er supportklasse til standardvognsmesterskabet og har fast flere gæstekørere.

Som beskrevet tidligere på Racemag er der avanceret teknologi i bilerne, og motorerne er gasdrevne – præcis som den VW Scirocco, sønnike Nicki Thiim deltog i 24 timers-løbet på Nürburgring med, og som deltager i STCC og Scandinavian Touring Car Cup.

Netop til denne weekend indføres et nyt system, som giver masser af spænding i andre klasser, herunder Formula Two.

- Der desuden et Push-to-Pass system, hvor man under løbet kan trykke på en knap og få 40 hk ekstra i en kort periode, siger Kurt Thiim i en pressemeddelelse.

- Den knap virker ti gange, og det bliver sjovt at se hvordan det fungerer – det er noget futuristisk, men det må helt sikkert give en taktisk udfordring, siger han videre.

- Jeg har hørt fra Nicki, at gas-Sciroccoerne er blevet utroligt hurtige i langdistanceløb, og det blev bekræftet af at han satte ny banerekord for forhjulstrukne biler på Nordschleife, slutter han.

Foto: VW Motorsport

Tags: ,

Kommentarer