ERC

Lappi vinder Rallye International du Valais

26. oktober 2014
se formel 1, livestream formel 1, se formel 1 gratis,

Esapekki Lappi fik ikke snøret posen sammen og sikret sig ERC-titlen i Rallye International du Valais. Trods en sejr i den schweiziske ERC-afdeling er mesteren ikke fundet før sidste afdeling i Giro di Corsica-Tour de Corse i november.

Det skyldes, at teamkammeraten Sepp Wiegand sluttede treer. Trods et deficit på 34 point i den samlede stilling er der stadig 39 point at køre om i ERC-finalen næste måned, så Wiegand har fortsat en mulighed i det samlede regnskab.

Wiegand var faktisk i føring i rallyet efter fire prøver, men først en punktering fredag og bremseproblemer lørdag satte tyskeren tilbage. Tredjepladsen blev dog reddet i mål, da Kajetan Kajetanowicz’ Ford Fiesta R5 brød i brand på prøve 16.

Craig Breen sluttede toer og tog undervejs ni prøvesejre. Ireren i Peugeot 208 T16 var en af de absolut hurtigste, men en punktering på prøve tre satte Peugeot Rally Academy-talentet tilbage.

Den tidligere baneracer Jonathan Hirschi, der blandt andet kørte for det danskledede JetAlliance-team i Le Mans i 2011, sluttede firer i sit hjemmebanerally i endnu en 208 T16.

Toppen i Rallye International du Valais 2014:

1 Esapekka Lappi (FIN)/Janne Ferm (FIN) ŠKODA Fabia S2000 2h46m22.4s
2 Craig Breen (IRL)/Scott Martin (GBR) Peugeot 208T16 +42.0s
3 Sepp Wiegand (DEU)/Frank Christian (DEU) ŠKODA Fabia S2000 +3m04.1s
4 Jonathan Hirschi (CHE)/Vincent Landais (FRA) Peugeot 208T16 +4m10.2s
5 Olivier Burri (CHE)/Jean-Jacques Ferrero (FRA) Ford Fiesta R5 +4m17.8s
6 Robert Consani (FRA)/Maxime Vilmot (FRA) Peugeot 207 S2000 +4m24.8s
7 Nicolas Althaus (CHE)/Alain Ioset (CHE) ŠKODA Fabia S2000 +5m56.9s
8 Pascal Perroud (CHE)/Quentin Marchand (CHE) ŠKODA Fabia S2000 +6m22.5s
9 Florian Gonon (CHE)/Michel Horgnies (CHE) Subaru Impreza R4 STI +7m08.9s
10 Jean-Philippe Radoux (CHE)/Jean-Nöel Gregoire (CHE) Ford Fiesta R5 +9m53.5s

Skriv en kommentar