Kartshop-header
Lasse Sørensen racerkører

Lasse Sørensen mister topresultat efter påkørsel

27. april 2015
se formel 1, livestream formel 1, se formel 1 gratis,

Den Nordjyske racerkører, Lasse Sørensen, viste en del af sit potentiale ved sin første deltagelse i et World Series løb. Med et bedste rookie trofæ i andet heat om lørdagen og en start placering som nummer fire i søndagens hoved løb, så må man sige, at den unge nordjyde virkelig fik vist talentet.

Uheldigvis måtte han om søndagen udgå fra en tredje plads, efter at være blevet ramt bagfra af en konkurrent. Sammenstødet var så kraftigt, at Lasse´s bagerste hjulophæng knækkede, og han måtte køre i pit. Mekanikerne vurderede, at de ikke kunne fikse bilen, hvorefter han måtte udgå af løbet.

Lasse Sørensen racerkører

“Dette har været en kanon god weekend for mig, men den har også været svære end jeg havde forventet. Det var mega ærgerligt, at jeg blev påkørt. Jeg følte selv, at jeg havde løbet i min hånd og havde speeden til at kæmpe om sejren. Søndagens løb blev afviklet i regn vejr, hvilke er min favorit disciplin. Så derfor er det dobbelt ærgerligt, at måtte udgå, og for noget som jeg ikke havde nogen mulighed for at undgå. Mit næste World Series løb bliver på Spa Francorchamp i Belgien, så må jeg håbe, at heldet er med mig der” slutter Nordjyden fra Alcaniz i Spanien.

Lasse Sørensen er en del af Dansk Automobil Sports Unions Team Danmark elite trup, og netop optaget i Team Danmark som supertalent. Han er regerende Fransk Formel 4 mester.  I 2013 blev han kåret som Dansk Banesports talent. Økonomisk er han støttet af Saxo Bank, Olie selskabet Total/Elf , Dansk Automobil sports union og Team Danmark. Yderligere er han lillebror til Lotus Formel 1 test og reservekører Marco Sørensen, som ligeledes er Saxo Bank støttet og som i 2015 deltager både i GP2 serien og Lemans serien i Aston Martin.

Skriv en kommentar