Mac får F2-test på Portimão

Mac får F2-test på Portimão

19. nov, 2010 af om Formula 2

17-årige Mikkel Mac får fornøjelsen af en heldagstest i FIA Formula Two den 3. december. Det står nu klart efter F2-organisationen har offentliggjort datoen.

Det bliver på portugisiske Portimão, at den danske teenager tester den heftige Formel 2-racer. Dermed bliver Mac den tredje dansker efter Johan Jokinen og Marco Sørensen, der får fingrene i formelraceren.

- Jeg kan ikke vente med at komme bag rattet. Jeg har fulgt serien fra starten, og bilen ser meget hurtig ud. Jeg er sikker på, at det vil være sjovt at prøve bilen en hel dag på Portimão, og et stort tak til både NEC og Formula Two-arrangørerne for at hjælpe mig med at opfylde min drøm, siger Mikkel Mac til Formula Twos hjemmeside.

Mac får muligheden som præmie for andenpladsen i den nordeuropæiske Formula Renault-serie, som danskeren deltog i i år.

- Jeg tror, at det er en god måde at promote unge kørere som jeg, og jeg er meget stolt af at være involveret i testen. Efter min andenplads i Formula Renault Northern European Cup i 2010 er dette en fantastisk præmie at fejre med, slutter Mac.

Foto: Chris Schotanus

Tags: , ,

Kommentarer

  • http://Hjemmeside(valgfrit) Soren

    En stor mulighed for Mikkel! Håber, nogle visionære investorer ser den gode idé, en investering i den mest sponsor venlige talentklasse af alle vil være.
    Jeg er sikker på, Mac vil klare sig super i testen – Iøvrigt en meget fin artikel, Formula Twos pressemand har skrevet på seriens hjemmeside.

  • http://Hjemmeside(valgfrit) Aslak Vind

    Søren har naturligvis helt ret, vi håber at Formel 2 testen kan vise omverden hvilket potentiale Mikkel har i sit blot tredie år som formelkører.

    Formel Two har gjort et kæmpe stykke arbejde, og har været forrygende at arbejde sammen med gennem hele forløbet op til testen. Pressedækningen af Mikkels test har F2 gjort rigtigt meget ud af, og det kendetegner den måde de arbejder på.

    Mikkel glæder sig meget, og vi kan jo trække en direkte parallel til Formel Masters testen på Hungaroring i slutningen af 2009.

    Der blev Mikkel 4. hurtigst til sidst, efter at have været hurtigst på hele andendagen. Men mindre kan også gøre det, oplevelsen alene har han virkelig fortjent. Uanset hvad, så håber jeg at han får en dejlig dag, og I andre får øje på en ung hurtig dansker.