Mac med i toppen i Formula Master

7. november 2009
se formel 1, livestream formel 1, se formel 1 gratis,

Mikkel Mac var i top fire i sin debut i Formula Master, da den unge falstring fredag kørte test på Hungaroring.

Den 16-årige formelkører er i testen i Ungarn oppe mod kørere fra blandt andet Formel Renault og Formel 3. Selv har Mac kørt dele af den europæiske Formel BMW-klasse og Formel Ford i Danmark.

– Det er en rigtig sjov bil at køre. Den har masser af power, og jeg skulle
lige vænne mig til den tekniske måde at køre bilen på. Den har masser af
downforce, og gearskiftet kører som på en Playstation, siger Mikkel Mac.

Mac viste farten fra fra starten af testsessionen, at han vil være med helt fremme i kampen om en gratis bil i år 2010. Allerede efter sin første tur var han hurtigst af alle på den ungarske bane. Desværre kostede en tur i græsset tid og et besøg i pitten, og slutresultatet blev en fjerdeplads.

– Bilen er noget hårdere fysisk end alt andet jeg har prøvet. Jeg har dog
forberedt mig godt hjemmefra, men er stadigt en smule øm i nakken efter den
første dag i bilen, siger Mikkel Mac ifølge en pressemeddelelse.

Den hurtigste kører på førstedagen af Formula Master testen var Jenzer
Motorsport teamkammeraten Nico Muller fra Schweiz.

Testen fortsætter lørdag.

Test Dag 1 International Formula Master – Budapest:

1. Nico Muller (SUI), Jenzer Motorsport (#7), 1:37.713
2. Cesar Ramos (BRA), JD Motorsport (#2), 1:37.860
3. Conor Daly (USA), AR Motorsport (#31), 1:38.092
4. Mikkel Mac (DEN), Iris Project (#8), 1:38.446
5. Phillippe Frommenwiler (SUI), Iris Project (#9), 1:38.600
6. Gary Thompson (IRE), Jenzer Motorsport (#6), 1:38.618
7. Philip Forsman (SWE), AR Motorsport (#32), 1:38.692
8. Andrea Roda (ITA), Cram Competition (#11), 1:39.126
9. Kevin Giovesi (ITA), Cram Competition (#10), 1:39.152
10. Riccardo Galli (SUI), JD Motorsport (#3), 1:39.175
11. Kelvin Snoeks (DEN), AR Motorsport (#32), 1:40.882
12. Natalia Kowalska (POL), JD Motorsport (#4), 1:41.135
13. Kevin Korjus (EST), TT Racing (#53), IFM Light, 1:45.399
14. Jara Marinsek (SLO), AK Plantek Sport (#51), IFM Light, 1:47.067
15. Matevz Habjan (SLO), AK Plantek Sport (#52), IFM Light, 1:48.353

Foto: Steffen Møller

Skriv en kommentar