Kartshop-header

Matthiesens sæson er ved at vende

12. maj 2016
se formel 1, livestream formel 1, se formel 1 gratis,

Patrik Matthiesen, der kører sin første sæson i det Britiske Formel 4 mesterskab, har haft en svær sæsonstart i det engelske, men det går den rette vej for sønderjyden.
Allerede onsdag fløj han til England for at træne hos iZone Driver Development på Silverstone. iZone gør brug af yderst avancerede simulatorer, der kan gengive kørslen med næsten 100 procents nøjagtighed – og det er en billigere træning, når der ikke er nogen risiko for skader ved afkørsel.

Dagen efter stod den på træning på Pembrey Race Circuit som ligger ved Swansea, JTR teamet havde lejet banen eksklusivt til den unge sønderjyde.
Den 17-årige Patrik Matthiesen forklarer, at simulatortræningen mest handlede om at bryde isen:
– Mine sessioner hos iZone var med henblik på at forberede mig på Pembrey banen, en bane som jeg aldrig tidligere har kørt på. Det gik godt, for efter fem omgange lå jeg allerede på de rigtige tider.

Siden gik turen i simulatoren til Thruxton Racing Circuit, hvor kørerne i virkelighedens verden ikke fik nogen træning – det var direkte ud til tidtagning:
– På Thruxton fik vi ingen mulighed for at komme til at træne på banen inden vi lørdag morgen skulle køre tidtagning. Det var første gang på banen og jeg fik 20 minutter til at sikre mig, at bilen kører korrekt, mærke underlaget og samtidig sætte en hurtig tid, og da dækkene er bedst på femte omgang, ville jeg ligesom mine konkurrenter blive sat under pres.

Årets bedste tidtagning
Træningen så ud til at virke, for på Thruxton blev det til 11. hurtigste tid – årets bedste kvalifikation. Løbene blev til gengæld rene gysere – alle tre heats bød på crashes og safetycars i stort tal.

Patrik bliver i de tre heat placeret som 8, 10 og 10:
– Det kørte virkelig godt for mig, dog havde jeg lidt svært ved at markere mig på første omgang af de to første heat, og falder ned gennem feltet. Jeg får mig efterfølgende kørt op til nogle gode og stabile placeringer, og det vigtigste – point i alle tre heat.

Patrik Matthiesens næste løb køres i første weekend af juni, hvor der skal køres på den lynende hurtige Oulton Park som ligger i nærheden af Liverpool. Et løb, der i 2015 trak 65.000 tilskuere.
I ugen op til løbet, vil Patrik igen få to dage hos iZone, to dages træning på Croft og en enkelt dag på Oulton Park.
Målet er minimum at blive kvalificeret midt i feltet, holde fast i min start placering på første omgang og derefter vinde en plads eller to, … stabilitet inden der rykkes videre, slutter en lettet Patrik Matthiesen

Skriv en kommentar