Mega WRC-felt klar til 80. Rallye Monte-Carlo

Mega WRC-felt klar til 80. Rallye Monte-Carlo

16. jan, 2012 af om WRC |  IRC

18 WRC-biler er til start i jubilæumsløbet i bjergene omkring Monaco, der skydes i gang onsdag.

Startskuddet på WRC-sæsonen tæller flere nyheder, herunder Mikko Hirvonens debut hos Citroën og Petter Solbergs tilbagevenden til Ford.

Rallyet, der har været i fare siden promotor North One Sports moderselskab kom under administration, har nu sikret sig på tv og timing via Eurosport Events, der også arrangerer den konkurrerende serie IRC.

Dermed bliver der mulighed for at følge det store felt, der også tæller Kris Nissens tropper med Sébastien Ogier/Julien Ingrassia, Citroëns juniorteam med det belgiske stortalent Thierry Neuville samt gensyn med Francois Delecour. Den efterhånden legendariske franskmand gjorde et populært comeback i Rallye Monte-Carlo i 2011, da løbet blev kørt under IRC.

Også Proton dukker op i VM-sammenhæng med Satria Neo-raceren, der føres af svenske PG Andersson og italienske Giandomenico Basso. Det bliver dog i S-WRC – samme som Volkswagens team, der stiller med to Skoda Fabia S2000.

Den fulde startliste kan ses her

http://rallyliveresults.com/page-tab.php?id_menu=4&id_sousmenu=23#tabs-3

Racemag beretter løbende fra Rallye Monte-Carlo

Tags: ,

Kommentarer

  • http://www.facebook.com/AJay.nu Anders ‘Ajay’ Niebur Bølcho

    Hvilken kanal sender de WRC på i år? Synes ikke jeg kan finde noget. Hverken på TV2Sport eller Eurosport kanalerne.

    AJay

  • http://www.facebook.com/bo.skovfoged Bo Skovfoged

    Der hersker endnu lidt tvivl om det. Eurosport Events har overtaget afviklingen, men som du selv skriver, er der ikke noget i programmet. Det er der derimod på Motors TV: http://www.motorstv.com/

  • http://www.facebook.com/AJay.nu Anders ‘Ajay’ Niebur Bølcho

    Okay. Så blev jeg det klogere. :D

    Og er typisk det bliver sendt på en kanal man ikke har, eller kan få. :D

    Men tak for info. :-)

  • http://www.facebook.com/bo.skovfoged Bo Skovfoged

    Livetiming (der virker) her: http://www.rallyliveresults.com/live/liveresult.php?type=CG

    Med lidt søgning frem og tilbage kan du nok finde Motors TV på nettet ;-)

  • Søren Clauding

    Rallye Monte Carlo sendes på Eurosport, nu også i norden, med første udsendelse onsdag aften klokken 23. Læs mere på http://www.motorsiden.dk. Mange gode rallyhilsner Søren Clauding