Michael Outzen klar til Auto-G Danish Thundersport Championship

24. maj, 2012 af om DTC |  Papparazzi

Michael Outzen melder klar til Åbningsløbet i det nye DTC, Auto-G Danish Thundersport Championship.

Den populære fynbo har haft en turbulent optakt til sæsonen, men nu ser alt ud til at lysne for den tidligere DTC Cup-vinder.

John Nielsen og Michael Outzen bliver en stærk duo i High Class Racing i Auto-G DTCI første omgang er han klar til Åbningsløbet sammen med John Nielsen i High Class Racing/Team Polar Racing, der gør comeback i DTC-sammenhæng.

Michael Outzen skal i første omgang køre den første afdeling på Jyllandsringen, men der arbejdes på at danne grundlag for mere.

- Jeg glæder mig helt vildt til at prøve monsteret af. Den lyder simpelthen for vild, og når man kigger på hvordan bilen er bygget, er de første tanker i retningen af en sæbekassebil med 500hk. Jeg er lykkelig over at have fået denne mulighed gennem Team Polar Racing og glæder mig til at komme til at køre kofanger mod kofanger igen, siger Michael Outzen til Racemag.

Flere elementer har skullet være på plads, inden Outzens comeback til DTC blev en realitet. Fynboen har med et travlt forårsprogram ikke mulighed for at være til stede ved den officielle test den 18. maj grundet 24-timersløb på Nürburgring.

Michael Outzen er tidligere DM-vinder i Formel Ford og debuterede i 2006 i DTC. Fynboen vandt i 2007 DTC Cup, mens han i 2008 var med til at sikre det danske Chevrolet-team teammesterskabet.

Auto-G Danish Thundersport Championship kører første gang i pinseweekenden på FDM Jyllandsringen. Racemag er selvfølgelig med.

 

Tags: , , ,

Kommentarer

Du kan blive nummer 1.. start diskussionen nu

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>