Mikkel C. Johansen arbejder på DTC og USA-løb
22. dec, 2011 af Bo Skovfoged om Danish Thundersport Championship
Mikkel C. Johansen er en af de håbefulde unge danske kørere, der arbejder på at komme på banen mod bl.a. Jan Magnussen og Casper Elgaard i DTC 2012.
Legend Cup-vinderen og tidligere Formel Ford-kører Mikkel C. Johansen arbejder med sine sponsorer på at komme til start allerede i de to løb i USA, som den svenske Camaro Cup afvikler i februar.
Herefter er målet at køre DTC samt de nordiske løb, hvor danske kørere kan møde finske, svenske og formentlig norske Camaroer.
- Mikkel deltager i mindst én og formentlig alle tre afdelinger af det nordiske mesterskab. Derudover er planen, hvis budgettet rækker, at deltage i to løb i USA allerede til februar, hvor der køres med samme slags biler - men her har partnere/sponsorers snareste udmelding om deltagelse desværre afgørende betydning. Det vil uden tvivl opfylde en drøm og give partnere/sponsorer ekstra muligheder, lyder det i kørerens seneste nyhedsbrev.
Ifølge nyhedsbrevet håber Mikkel C. Johansen at kunne præsentere den endelige aftale med et team inden for nær fremtid.

Nyheder
Kommentarer