Mikkel Jensen, Zandvoort 2014 ADAC Motorsport

Mikkel Jensen udbygger i Formel ADAC

13. maj 2014
se formel 1, livestream formel 1, se formel 1 gratis,

Efter stabile resultater i weekenden, forøger Mikkel afstanden til konkurrenterne i mesterskabet.

I weekenden blev der kørt  2. løb i sæsonen på Zandvoort i det nordlige Holland.

En weekend der var plaget af en masse regn og kraftig vind.

I tidstagningen lørdag morgen sætter Mikkel bilen på P2 på en regnvåd bane.

Senere på dagen blev Race 1 kørt. Mikkel kommer fremragende fra start på den sejlende bane, hvor der midt i feltet er massesammenstød, som resulterer i et rødt flag.

Efter genstarten af løbet, kører Mikkel den sikkert hjem og sikrer sig sin anden sejr i denne sæson.

– Det er fantastisk at starte weekenden ud med en sejr, ligeså vel som jeg gjorde for to uger siden i Oschersleben. Det er en god følelse, at gå i seng på en sejr inden søndagens to løb.

Dagen efter blev der kørt 2 løb, hvor det endte endte med to 4. pladser.

  – Mit mål er at vinde Race 1 og 2, samt komme på podiet i Race 3 hvor der startes efter reverse grid. Så jeg er selvfølgelig ikke helt tilfreds med weekendens resultater. Men jeg har udbygget min mesterskabsføring markant, så det har bestemt været en positiv weekend, fortæller Mikkel.

Inden weekenden var han i føring af mesterskabet med blot 3 point til tyske Maximiliam Günther, og mesterskabføringen er nu udbygget til hele 21 point.

Om små 2 uger bliver 3. løbsweekend kørt på Lausitzring i Tyskland, hvor Mikkel skal forsøge at forsvare føringen i mesterskabet.

– Vi har testet på banen i foråret, og vi havde god speed, selvom det var første gang jeg sad i bilen ovenpå den lange vinterpause, afslutter han.

Skriv en kommentar