Kartshop-header
Nicki Thiim, SPA24 2015, foto Audi AG

Nicki Thiim glæder sig over SPA24-resultat

27. juli 2015
se formel 1, livestream formel 1, se formel 1 gratis,

Nicki Thiim, Christian Mamerow og Christopher Mies fik trods elementernes rasen og SPA-Francorchamps’ traditionelle modgang hevet en tredjeplads hjem til Audi Sport Team Phoenix i weekendens SPA24. Det hele startede ellers godt med en femteplads i kvalifikationen. Den blev siden vekslet til 12. plads på startgridden i Superpolen.

Løbet blev en rodet affære – alene i den første time blev det dårligt til to sammenhængende omgange under grønt flag – regnen faldt tæt som det kun kan regne i Ardennerne, og bilerne spandt og crashede konstant i de svære forhold. Det begyndte siden at tørre op, og her valgte Audi Sport Team Phoenix at tage et sats, forklarer Nicki Thiim på en sms:
– Løbet startede på meget vådt underlag. Det blev tørt omkring time to, så vi tog chancen og gik tidligt på slicks. Det endte desværre med, at det igen stod ned i stænger ti minutter efter. Vi fik samtidigt timet vores arbejde dårligt med en safetycarperiode, så det kostede hurtigt to omgange. Vi var nede som nummer 43, da det var værst, forklarer han.

Det blev til masser af timer i den nye R8 LMS for Nicki Thiim, for han var holdets hurtigste, og fik derfor hver anden tur i bilen. I alt gav det 11 timers køretid til sønderjyden:
– Jeg fik kørt de hurtigste stints, hvor Audi så satte mig i bilen hver anden gang – i alt gav det omkring 11 timers kørsel. At vi så kan komme ud som P3 er helt fantastisk, og helt i tråd med resten af weekenden – hårdt arbejde giver resultater, skriver han og fortsætter:
– Det gælder også den nye R8, der i den grad har vist sit værd med sejren på Nürburgring og nu dobbelt podium her på SPA. For mig er det super fedt og meget lovende for fremtiden, at jeg kan være en del af det her, lyder det fra Nicki Thiim.

Skriv en kommentar