Kartshop-header

WEC

Nicki Thiim og Marco Sørensen

Nicki Thiim og Marco Sørensen i WEC for Aston Martin

se formel 1, livestream formel 1, se formel 1 gratis,

Selvom det er slut med et rent Danetrain efter Christoffer Nygaards exit fra Youngdriver AMR-teamet, kommer der stadig til at være rigeligt med dansk input i Aston Martin Racing.

Under et pressemøde i dag offentliggjorde Aston Martin både Nicki Thiim og Marco Sørensen som kørere i årets WEC serie, i år med Darren Turner som tredjemand i Aston Martin nr. 95. Turner har en lang motorsports karriere bag sig, med sejre på Le Mans og flotte resultater i både WEC og BTCC. Han påbegynder nu sin 12. sæson ved Aston Martin Racing.

Darren Turners skifte fra nr. 97 til nr. 95 kommer efter Aston Martins beslutning om at reducere indsatsen i årets sæson, til kun to biler i GTE-Pro og en enkelt i GTE-Am. Ud over fuldt engagement i WEC – og dermed også Le Mans – kører teamet med i 24 timers løbet på Nürburgring, i en GT3 version af Aston Martin V12 Vantage.

Efter at have misset enkelte WEC afdelinger i 2015 grundet andre forpligtelser i både Porsche Carrera Cup Deutschland og ADAC GT Master, kører Nicki Thiim i år hele WEC sæsonen kombineret med 24 timers løbet på Nürburgring. Han har tidligere været under Audis vinger som fabrikskører, men har i år valgt at tage springet som fuldblods fabrikskører for Aston Martin.

Den anden GTE-Pro bil kører med nr. 97 og besættes af Richie Stanaway, Fernando Rees og Johnny Adam, mens GTE-Am bilen igen i år besættes af Paul Dalla Lana, Mathias Lauda og Pedro Lamy. Fælles for teamet er skiftet fra de kendte blå/orange Gulf farver, til et mere afdæmpet tema i samme grønne farve som AMs gadebiler. Skiftet er forbundet med at teamet i år sponsoreres af oliefirmaet Total. Samtidigt er dækkene i år fra Dunlop, hvor de tidligere kørte med Michelin.

Første løb er 6 timers løbet på Silverstone d. 17. April.

Skriv en kommentar