LMS

Nicki Thiim skal køre for Audi

8. marts 2014

Danske Nicki Thiim meldte idag meget begejstret ud, at han i 2014 vil deltage som Audi-kører i nogle af deres GT-programmer.

“Jeg er meget stolt og glad over at være en del af Audi-familien!”, skriver han på Facebook.

Nicki Thiim blev i 2013 en del af Aston Martin Racing #95 efter Allan Simonsens fatale uheld på Le Mans. Sammen med teamet havde han en sæson med sejre, flotte resultater og desværre også en del sort uheld – men sluttede sæsonen med en overbevisende sejr i Bahrain

Det er tidligere annonceret at den regerende Porsche Supercup-mester skal deltage for netop Aston Martin Racing i dette års Le Mans – Men det vil ikke være et problem siger Thiim videre:

“For de som undrer sig over at jeg kan køre for Aston Martin til Le Mans er det her på plads at give et KÆMPE tak til Audi for at lade mig deltage i et af de største racerløb i motorsportsverdenen.”

25.-27. april vil Thiim være at finde på Oschersleben hvor han skal dele en Audi R8 LMS Ultra med Kelvin van der Linde, sidste års European Volkswagen Scirocco R-Cup -mesterskabsvinder. De to unge talenter skal køre for Prosperia C Abt Racing i ADAC GT Masters – et hold ejet af selveste Christian Abt.

Stort tillykke til Nicki Thiim, det skal blive spændende at følge!

Foto: Natascha Theisen, Media Office Theisen

1 Comments

Skriv en kommentar