Nicklas Nielsen slap heldigt fra ulykken og har kun slået et ben. Hans F4-racer var imidlertid så skadet, at den heller ikke kunne deltage i weekendens to øvrige løb.

Nicklas Nielsen i dramatisk ulykke på Nürburgring

13. august 2017
se formel 1, livestream formel 1, se formel 1 gratis,

Nicklas Nielsen er klar igen efter dramatisk ulykke i Tyskland.

Der var problemer med fart i Formel 4-raceren allerede under tidskørslerne på Nürburgring i Tyskland, men var det imidlertid en af de øvrige kørere, der sendte danske Nicklas Nielsens racer ud på en altødelæggende flyvetur og ødelagde weekendens pointjagt.

Benet gør ikke ondt længere, og det 20-årige danske motorsportstalent Nicklas Nielsen og resten af staben i det Ralf Schumacher-ejede Team US Racing priser sig lykkelig over, at han slap så helskindet fra en dramatisk ulykke på den tyske Nürburgring i den forgangne weekend.

Var man en smule overtroisk, ville man have fornemmet noget ildevarslende allerede under fredagens tidskørsler, hvor Nicklas slet ikke fik den samme fart i Formel 4– raceren, som han plejer. Sædvanligvis henter han her startpositioner i top 5, men denne gang måtte han nøjes med startpositioner som nummer 12 og 11 i to af weekendens 3 løb.

– Jeg kom egentlig godt fra start og lå hurtigt til at overhale en af de forankørende indenom. Han formåede imidlertid at blive på min yderside, og vi lå side om side frem til næste sving, hvor jeg satsede på at komme helt forbi.

– Lige idet vi kører ind i svinget, bliver jeg påkørt bagfra af en kører, der kom ind i svinget med alt for stor fart. Han vipper min bil rundt, så den laver 2 kolbøtter oppe i luften og rutsjer på hovedet 70-80 meter henad asfalten. Jeg slog mit ben, men bilen var totalskadet, så jeg kom ikke ud at køre mere den weekend, fortæller Nicklas, der nu er tilbage i Hørning.

Trods en weekend med nul points er Nickas fortsat placeret i den bedste tredjedel. Me kun 2 løb tilbage i denne sæson, den 16-17. september på Sachsenring og weekenden efter på Hockenheim, skal der ikke bare en hurtig bil og gode køreegenskaber, men også masser af held til, hvis Nicklas vinde tyske Formel 4-mesterskab, erkender han.

– Men jeg kører som altid for at vinde, og mit primære mål er nu at hente så mange topplaceringer som muligt i sæsonens 6 sidste løb. Det ærgrer mig med sådan en weekend, og lige nu kan jeg ikke bruge det til ret meget, at ham der kørte mig ned, er blevet straffet med at skulle starte 10 pladser længere tilbage. Hvis det havde været en af mine nærmeste konkurrenter, kunne jeg have draget fordel af det, men i dette tilfælde betyder det intet, siger Nicklas Nielsen.

Team US Racing har hjemme på  Michael Schumacher-strasse 5 i det legendariske brødrepars fødeby Kerpen, og her er teknikerne allerede i gang med at genopbygge Nicklas’ ødelagte racer.

– Der er heldigvis en del at løbe på før næste race, og vi har i øvrigt også fundet frem til årsagen til, at der ikke var nok fart i raceren under tidskørslerne på Nürburg, siger Nicklas Nielsen.

Skriv en kommentar