Kartshop-header

Nicolaj Jacobsen tester med Koiranen Bros

21. december 2012
se formel 1, livestream formel 1, se formel 1 gratis,

Nicolaj Jacobsen fortsætter med at teste forud for 2013-sæsonen, hvor den unge andengenerationskører håber på sæde i Formula Renault.

Senest har danskeren fulgt op på sin test på Hockenheim for godt en måned siden med en test i Valencia for det finske storteam Koiranen Bros. Motorsport.

Med Guilherme Silva og Nyck De Vries havde Jacobsen jr. to absolutte topkører fra Euro Cuppen at måle sig med. Teamets mål – hvis testen skulle være ud over det sædvanlige – var at være lidt over et sekund langsommere end Nyck De Vries’ hurtigste tid.

Førstedagen gik med at justere på bil og kørestil, mens andendagen bød på en positiv overraskelse.

– Til sidste træning kørte jeg ud og fandt en god rytme, hvorefter jeg pittede for at få et sæt nye dæk monteret. Desværre kom jeg ind i en del trafik, og på den hurtigste omgang var der en bil der var spundet rundt og blokerede banen, fortæller Nicolaj Jacobsen i en meddelelse.

En efterfølgende analyse af data og tider viser, at uheldet med en strandede bil kostede 1,3 sekund. Da der var personlig bedste sektorer hele vejen rundt på banen ind til mødet, endda med blot hundrededele mellem De Vries og Nicolaj Jacobsen. Så tiden var reelt inden for det magiske sekund til McLaren-juniorkøreren.

Skriv en kommentar