Kartshop-header

Nicolaj Møller Madsen taber lidt terræn

13. september 2015
se formel 1, livestream formel 1, se formel 1 gratis,

Nicolaj Møller Madsen havde ikke heldet med sig i gårsdagens kvalifikation til Audi Sport TT Cuppen på Oschersleben. Det kostede både i løbet i går og igen i dag, hvor han fra 11. plads på gridden måtte forsøge at køre så mange point som muligt ind.
De svære forhold til trods, så fik fynboen igen en god start, og kom hurtigt frem til en syvendeplads. Her blev det for alvor tid til kamp, da Dominik Peitz ikke ville give sig. Efter et par omganges kamp endte det med et lille sammenstød og en advarsel til Nicolaj Møller Madsen, der dog kunne fortsætte sit avancement.
Længere end P6 nåede han dog ikke, for hen mod slutningen havde Dennis Marschall held til at forsvare sin femteplads, selvom Nicolaj Møller Madsen lagde et hårdt pres på tyskeren.

Lige lidt hjalp det, og Møller Madsen må nok konstatere, at kvalifikationen gjorde weekenden sværere, end den burde have været, idet han hele vejen havde evnerne til at blande sig i topstriden.
Forrest blev det igen til sejr for den nu mesterskabsførende Jan Kisiel, som nu har et forspring på ni point ned til Nicolaj Møller Madsen på andenpladsen.

I det samlede klassement tæller gæstekørere dog ikke, og derfor er dagens resultat en fjerdeplads, mens gårsdagens 7. plads bliver til en sjetteplads, når gæstekøreren Uwe Alzen trækkes fra.

Resultat løb 8, Oschersleben:
1. Jan Kisiel
2. Joonas Lappalainen
3. Uwe Alzen (gæstekører)
4. Alexander Lloyd (gæstekører)
5. Dennis Marschall
6. Nicolaj Møller Madsen
7. Josh Caygill
8. Dominik Peitz
9. Christoph Hofbauer
10. Emil Lindholm

Skriv en kommentar