Niki Lauda: Vettel vinder VM

Niki Lauda: Vettel vinder VM

14. sep, 2010 af om F1

Niki Lauda er kendt og berygtet for at tale lige ud af posen. Nu har ’The Rat’, som han kaldes i britisktalende medier, igen ytret sig om Sebastian Vettel.

Efter Belgiens Grand Prix haglede kritikken ned over Red Bull Racings unge tysker. Nu har piben fået en anden lyd, og Lauda sætter igen sine penge på Vettel.

- Mark Webber er i øjeblikket i en rigtig god position. Men Vettel har bevist i Monza, at han kan løbe en risiko og stadig forblive cool. Jeg tror, hvis de sidste løb forløbet normalt, at Vettel kan tage den, siger Lauda til tyske Bild.

- Red Bull-bilerne har næsen forrest, da de har den bedste pakke. De er teknisk set de hurtigste, siger Lauda, der samtidig sender en tak til Lewis Hamilton.

- I princippet skal vi alle takke Lewis Hamilton for hans latterlige exit i Monza. Sådan bliver slutspurten så fed, slutter østrigeren.

Foto: Vladimir Rys/Bongarts/Getty Images

Tags: , , , , ,

Kommentarer