Kartshop-header
SLS AMG GT3 Customer Sports: Overall victory at the 24 Hours Nürburgring 2013

Nürburgring 24 preview

13. maj 2015
se formel 1, livestream formel 1, se formel 1 gratis,

Det kan godt være, at feltet i weekendens 43. ADAC Zurich 24h-Rennen på den legendariske 24-timers version af Nürburgring ikke er helt så stort som i de senere år, men der er stadig 156 biler tilmeldt. Og niveauet er om ikke lige så højt sidste år, så måske endda højere.
Feltet tæller en god flok GT3-biler, der alle kører i klassen SP9, ligesom fabriks- eller fabriksstøttede indsatser fortsat er at finde i stort tal – og ikke kun i de hurtigste biler.

Hos Audi har optakten til N24 været fornuftig. Senest vandt Audi i VLN-serien, der køres på netop 24-timers layoutet, og de går ligeledes ind til årets løb som forsvarende mestre efter netop Audi vandt sidste års udgave. Dengang var det Team Phoenix Racing med det rent tyske lineup; Christopher Haase, Christian Mamerow, René Rast og Markus Winkelhock.

Præcist dét team stiller uforandret op, men i de andre Audi R8’ere er der sket ændringer. Blandt andet er Nicki Thiim med for Audi i klassen, og skal forsøge at gentage kunststykket fra 2013, hvor han vandt N24 med Black Falcons Mercedes SLS.
Store Audi-navne som Mike Rockenfeller, Marcel Fässler og Pierre Kaffer er ligeledes med hos Audi, der i år stiller med i alt syv fabriksstøttede R8 LMS.

Som noget helt nyt er Bentley i år med i N24 for første gang nogensinde. Det sker med to Continental GT3 indsat med solid fabrikssøtte af M Sport. De har blandt andet en gammel “Bentley Boy” om bord – for Guy Smith, der jo vandt Le Mans sammen med Tom Kristensen og Rinaldo Capello for netop Bentley.

SP9 er derudover proppet med fabriksbiler og -kørere fra Aston Martin, Porsche, BMW og Mercedes, mens der i den mere eksperimentielle klasse SP-X også er spændende biler på plads.
Cameron Glickenhaus’ spændende SCG003c er med i N24 endnu en gang, og denne gang har teamet sågar udvidet til at stille med to af de spændende biler i SP-X klassen.

Der er også sket ændringer siden sidste års N24. Ovenpå den desværre tragiske ulykke forleden, er alle SP9 biler blevet reduceret 5% på motorkraften, og derudover er der indført fartgrænser på dele af banen, simpelthen for at undgå flyvende SP9-biler igen.
Der er tale om en grænse på 200 km/t ved Flugplatz, en 250 km/t-grænse mellem Flugplatz og Schwedenkreuz samt max 250 km/t på Döttinger Höhe-langsiden.

I alt fem danskere stiller til start, og det i en række forskellige klasser. I SP9 er Nicki Thiim som sagt med hos Audi i form af Audi Sport Team WRT, der kører med to Audi R8 LMS.
Michael Christensen fra Porsche stiller op i en af Manthey Racings 911 GT3 Cup MR i SP7-klassen, mens Niels Borum stiller op i SP8T med Pixum Team Adrenalin Motorsport og tre newzealandske medkørere. De kører i en E92 BMW 335i.
I SP3 kører Claus Grønning en Renault Clio Cup med nummer 148, mens Roland Poulsen og Bliss Autosport kører i Cup 1 med en Opel Astra OPC Cup.

Den 43. udgave af det legendariske løb flages i gang lørdag klokken 16.00, og kan følges på blandt andet Radiolemans.com og Audis streams, ligesom tyske Sport1 sender løbet på TV. Vi skal nok dele links, så snart de er ude.

Skriv en kommentar