Ny weekend, ny bil

12. september 2014
se formel 1, livestream formel 1, se formel 1 gratis,

Marco Sørensen skifter GP2-raceren ud med sin WSR Formel Renault 3.5 i denne weekend. Denne gang er det Hungaroring, aalborgenseren skal forsøge at vinde på.

Lotus’ danske test- og reservekører har et stramt program i år. Med fuld sæson i både GP2 og i Formel Renault 3.5 er der rigeligt at se til, og med kun en uge mellem flere af løbene er det hårdt arbejde at omstille sig fra én bil til en anden:

– Det er selvfølgelig et hårdt program, at skulle sætte sig op til et nyt løb næsten hver weekend på dette niveau. Men jeg føler mig også meget privilegeret, at der er opbakning omkring mig til at det kan lade sig gøre. Saxobank har hjulpet mig et godt stykke hen ad vejen, så jeg vil gøre mit yderste for at de får så meget ud af deres støtte som muligt, siger Marco.

Håbet for Hungaroring er at kunne gentage de fine resultater fra sidste weekend. Marco har vundet i Ungarn før, så det er en mand med selvtillid, der tager sydpå.

– Det var teamet bedste resultat nogensinde, så der var god stemning i teamet bagefter. Nu må jeg se, om vi kan gøre kunsten efter i World Series, jeg har før vundet løb i Budapest og vil gøre alt for at det også lykkes denne weekend, fortæller han.

Marco Sørensen kører Formel Renault 3.5 i Tech 1-teamet, mens han samarbejder med MP Manor Motorsport omkring sin GP2-sæson.

Skriv en kommentar