DTC nyheder: Sådan kommer to af de fire nye DTC-karrosserier til at se ud

Nye karrosserier og dæk i DTC og NTCC

23. januar 2017
se formel 1, livestream formel 1, se formel 1 gratis,

Der bliver masser af nyheder, når kampen om årets MASCOT Danish Thundersport Championship og den norske søsterserie Norwegian Thunder Car Championship skydes i gang den 23. april på FDM Jyllandsringen.

Løbsserierne har siden 2014 budt på skærm-mod-skærm-kamp mellem Chevrolet Camaro, Dodge Challenger og Ford Mustang, men i denne sæson bliver antallet af forskellige karrosserier i løbsserien mere end fordoblet. Helt præcist går man fra tre til syv forskellige karrosserier.

”Da Chevrolet og Ford præsenterede sine nye 2016-modeller, skete det med opdateret design på de to sportsvogne, og dette design har vores amerikanske leverandør også fået udviklet til vores racerbiler, således at vi i år kan komme til at opleve den nye generation af Camaro- og Mustang-modellerne,” fortæller Peter Elgaard fra DTC-serien.

”Parallelt med udviklingsarbejdet i USA har vi siden efteråret gennemført et udviklingsarbejde herhjemme. Davinci Development i Billund har således stået for at skabe to helt nye karrosserier på basis af to europæiske bilmodeller, således at vi i år kan præsentere et DTC-felt med hele syv forskellige karrosserier.”

Teknisk set bliver der også en nyhed i årets DTC-/NTCC-serie. Efter ønske fra de deltagende teams og kørere skifter klassen nemlig fra 17 til 18 tommer slickdæk, ligesom fælgene bliver tilsvarende større. Samtidig benytter man denne ændring til at indføre en såkaldt enhedsfælg, som alle skal anvende – et tiltag, som skal forhindre, at teams bruger ekstra penge på at købe letvægtsfælge for at spare vægt.

Ligesom sidste år vil MASCOT Danish Thundersport Championship og NTCC blive afviklet over syv afdelinger på FDM Jyllandsringen, Ring Djursland, Rudskogen Motorsenter samt på gadebanerne i Aarhus og København. Feltet forventet at komme til at bestå af 22 biler.

Skriv en kommentar