Kartshop-header

Nygaard lige uden for pointene i Navarra

4. juli 2011
se formel 1, livestream formel 1, se formel 1 gratis,

Christoffer Nygaard og Vanina Ickx har vist farten i weekendens afdeling af FIA GT1 World Championship, men belønningen udeblev.

Et kikset pitstop for det dansk/belgiske par i Belgian Racings Ford GT kostede dyrebare sekunder, og den øjeblikkelige syvendeplads blev forvandlet til en 11. plads i mål.

– Vi kiksede pitstoppet lidt, og kørerskiftet kunne have været hurtigere. Det var en skam, for jeg er sikker på, at hvis Vanina kunne komme på banen på syvendepladsen, vores placering efter mit stint, så ville hun have holdt den placering. Særligt da hun under sit stint matchede omgangstiderne på bilerne lige foran hende, siger Christoffer Nygaard til seriens hjemmeside.

Der var dog lyspunkter for det belgiske Ford-team – begge biler kom med i Q2, hvor bl.a. Christoffer Nygaard satte gode tider.

Marc Basseng og Markus Winkelhock vandt første løb i Lamborghini, hvor Nygaard/Ickx blev 10. Andet løb blev vundet af Dominik Schwager og Nicky Pastorelli, også i Lamborghini.

Næste løb er på Paul Ricard HTTT den 17. juli.

Foto: FIA GT1 World Championship

 

Skriv en kommentar