Kartshop-header
Carlos Sainz og Peugeot klar til Dakar 2015

Peugeot retur til Dakar

27. marts 2014
se formel 1, livestream formel 1, se formel 1 gratis,

Peugeot vender i 2015 tilbage til Dakar-rallyet.

En ny rekord i Pikes Peak-hillclimb med Sébastien Loeb bag rattet på den voldsomme Peugeot 208 T16 Pikes Peak har åbenbart givet franskmændende smag på mere rally, og nu vender de sammen med Red Bull og Total tilbage til Dakar-rallyet.

25 år efter de senest deltog i maraton-rallyet vender de tilbage med stærk bemanding med den tidligere vinder og dobbelte rallyverdensmester Carlos Sainz og franske Cyril Despres, der skifter til bilkategorien fra de tohjulede.

Peugeot vandt Dakar-rallyet – den gang i Afrika – fire år i træk fra 1987 til 1990, først med 205 T16 Grand Raid og siden med 405 T16 Grand Raid. Det nye våben bliver kaldet 2008 DKR – formentlig en buggy-baseret bil med aner fra gadebilen 2008.

2008 DKR vil blive præsenteret i nærmere detaljer på Beijing Motor Show den 20. april.

 

Skriv en kommentar