Kartshop-header

Podie-hattrick af Christina Nielsen

se formel 1, livestream formel 1, se formel 1 gratis,

For det tredje løb i træk kørte Christina Nielsen og hendes italienske makker Alessandro Balzan en podieplacering hjem, da de deltog i fjerde afdeling af de amerikanske sportsvognsmesterskab IMSA.

Denne gang på Formel 1 banen Circuit of The Americas i Texas, hvor de fra tiende startposition kørte sig til en flot andenplads i GTD klassen.

Christina startede løbet i Ferrarien som nummer 10 af de 17 startende biler i GTD klassen. Tumult i starten i GTLM klassen, der forplantede sig ned i feltet, samt et par flotte overhalinger, bragte Christina op på syvende pladsen.

Efter et flot pitstop og kørerskifte overtog Balzan Ferrarien i femte position. Herfra kørte han et stærkt løb, hvor han tog fuldt udbytte efter en periode med safetycar, hvor feltet var samlet. En efter en fik han overhalet konkurrenterne, men den førende bil var urørlig. Desværre for Nielsen og Balzan, så blev den førende bil kørt af Jeroen Bleekemolen og Ben Keating, de to samme kørere som Nielsen og Balzan kæmpede med på vej mod mesterskabet sidste år.

“Jeg er selvfølgelig rigtig glad for endnu en podieplacering, særligt når man tænker på vores udgangspunkt” sagde Christina Nielsen efter løbet. “Vi har kæmpet med, at finde et godt setup på bilen og først efter warmup var vi nogenlunde tilfredse. Banen er efterhånden blev meget ujævn også i de hurtige sving og jeg synes, bilen havde svært ved at “sætte sig” efter bumpene. Men jeg fik kørt et godt stint og gode tider, så jeg var tilfreds”, udtalte Christina Nielsen efter løbet.

Skriv en kommentar