Kartshop-header

IRC

Andreas Mikkelsen, SATA Rallye Acores 2012 Andreas Mikkelsen, SATA Rallye Acores 2012

Preview IRC: Cyprus Rally ramme om IRC-finale

30. oktober 2012
se formel 1, livestream formel 1, se formel 1 gratis,

Andreas Mikkelsen skriver historie efter denne weekend, når nordmanden sikrer sig sin anden IRC-titel i træk.

Og selvom der endnu er en afdeling tilbage, og der ifølge reglementet uddeles dobbelte point, så er 23-årige Andreasen sikker på sin titel.

Skoda UK-køreren skal nemlig se langt ned i tabellen efter nærmeste konkurrent, der stiller op til rallyet. Skoda Motorsport har to forfølgere, der begge kan tage titlen, hvis alt flasker sig. Men noget uforståeligt har det tjekkiske team valgt ikke at stille op til finalen, selvom både Jan Kopecky og Juha Hänninen har mulighed for at overliste nordmanden.

Dog er der fortsat kamp om 2WD- og Production Cup-titlerne i rallyet, der begynder fredag og køres over 13 specialprøver hovedsageligt på grus. Dog er der den faktor, at et par af prøverne er på blandet underlag, hvilket stiller store krav til mandskaberne og deres evne til at sætte bilen rigtigt op.

Cyprus Rally tæller også som en afdeling af Mellemøstens rallymesterskab, hvor OL-bronzemedalisten og tidligere vinder Nasser Al-Attiyah er blandt favoritterne i sin M-Sport Ford Fiesta RRC.

Også saudiarabiske Yazeed Al-Rajhi forventes at være med fremme i sin Ford Fiesta S2000, mens det tyske talent Sepp Wiegand i Skoda Fabia S2000 har kig på sin første podieplacering i årets IRC.

Du kan følge rallyet live via IRC’s hjemmeside – find linket her.

 

Skriv en kommentar