Rallye Monte-Carlo dag 2: Favoritterne snublede i sneen

Rallye Monte-Carlo dag 2: Favoritterne snublede i sneen

20. jan, 2011 af om IRC

Franske Bryan Bouffier blev den helt store vinder på andendagen i Rallye Monte-Carlo, hvor snefald snød mange af favoritterne.

32-årige Bouffier gamblede rigtigt med dækkene og hoppede fra en syvende- til en førsteplads i Rallye Monte-Carlo. Peugeot-køreren valgte snedæk og havde to pigdæk med, da kørerne satte af på dagens specialprøver. Flere af favoritterne tog det tilsyneladende åbenlyse valg på intermediates, men det kostede for både Juho Hänninen, der satte en kæmpe føring over styr, og Petter Solberg, der trods alt kunne overrumple Fredy Loix kortvarigt på andenpladsen.

Dog røg normanden tilbage på syvendepladsen, mens Loix kunne holde fast i tredjepladsen.

Hänninen valgte en kombination af intermediates og snedæk, men kunne alligevel ikke gøre det godt nok og mistede masser af tid til den nu førende Bouffier.

En anden vinder var veteranen Francois Delecour, der på pigdæk – han havde slidt sine snedæk ned – kørte sig på andenpladsen i den samlede stilling.

Fredag går det videre med fem specialprøver, inden den sidste køres omkring midnat.

Top ti efter andendagen i Rallye Monte-Carlo:

1 Bryan Bouffier (FRA)/Xavier Panseri (FRA) Peugeot 207 S2000 2h14m38.8s
2 Francois Delecour (FRA)/Dominique Savignoni (FRA) 207 S2000 +28.0s
3 Freddy Loix (BEL)/Frederic Miclotte (BEL) Skoda Fabia S2000 +1m05.5s
4 Guy Wilks (GBR)/Phil Pugh (GBR) Peugeot 207 S2000 +1m20.5s
5 Stephane Sarrazin (FRA)/Jacques-Julien Renucci (FRA) 207 S2000 +1m41.1s
6 Juho Hanninen (FIN)/Mikko Markkula (FIN) Skoda Fabia S2000 +2m35.7s
7 Petter Solberg (NOR)/Chris Patterson (GBR) Peugeot 207 S2000 +3m49.1s
8 Nicolas Vouilloz (FRA)/Benjamin Veillas (FRA) Skoda Fabia S2000 +5m31.0s
9 Jan Kopecky (CZE)/Petr Stary (CZE) Skoda Fabia S2000 +7m51.7s
10 Toni Gardemeister (FIN)/Tomi Tuominen (FIN) Peugeot 207 S2000 +7m52.7s

Foto: IRC

Tags: , , , ,

Kommentarer