Red Bull 1-2 på Spa – Vettel udbygger i mesterskabet
28. aug, 2011 af Steffan Frostholm om F1
Red Bull havde inden løbet ønsket at få nye dæk, da de havde problemer med blister på deres soft dæk efter kvalifikationen. Det fik de dog afslag på.
Mark Webber kiksede i starten, mens Rosberg kom op som nummer 2 i første sving og lidt senere på omgangen blev nummer 1. Massa kom op som nummer tre. Starten var præget af flere mindre sammenstød nede i feltet. Alonso tog fjerdepladsen fra Hamilton på anden omgang.
Webber gik i pit efter fire omgange efter nye medium dæk. I front var Vettel kommet i front igen, mens de to Ferrari’er jagtede Rosberg. Alonso kom foran Massa efter en lille kamp mellem de to, hvor Hamilton også kom forbi Massa. På omgang seks gik Vettel i pit.
I løbet af et par omgange kom først Alonso og senere Hamilton forbi Rosberg. Herefter tog kørerne i front deres første pitstop. Det betød en del overhalinger for de førende kørere, mens de arbejdede sig op gennem feltet.
På omgang 13 stødte Hamilton og Kobayashi sammen i Les Combes, hvilket sendte Hamilton ind i barrieren og ud af løbet. Samtidig kom der safetycar på banen, og der blev travlt i pitten. Vettel gik som den eneste i toppen i pit.
Derfor kunne Vettel gå forbi Alonso da løbet blev givet frit igen. Herefter blev det lidt statisk i front. Schumacher og Button kæmpede over flere omgange om syvendepladsen. Button var hurtigere og kom til sidst forbi. Button havde fart i bilen, og i løbet af de næste omgange kom han også forbi Sutil, Massa og Rosberg. Dermed var han på fjerdepladsen.
Imens Button arbejdede sig op gennem feltet, begyndte fordækkene at gå i stykker hos Vettel og Alonso. På omgang 30 gik Alonso i pit. Vettel, Webber og Button fulgte på omgangene efter, og Button var den eneste på soft dækket af de fire.
Webber viste sig særdeles hurtig på medium dækket, og hentede ind på de to kørere i front. Webber kunne derfor gå forbi Alonso på omgang 33. Nogle omgange senere gik Button også forbi Alonso. Dermed blev han nummer tre efter at være startet som nummer 13. Næsten samtidig tog Schumacher femtepladsen fra Rosberg. Flot resultat, når Schumacher startede bagerst.
Vettel ender dermed som vinder på Spa med hjælp fra den rette strategi og et pitstop under safetycar. Webber blev nummer to foran Button og Alonso.
Resultat af løbet
Top 10 i kører mesterskabet
| Pos | Kører | Team | Points |
| 1 | Sebastian Vettel | RBR-Renault | 259 |
| 2 | Mark Webber | RBR-Renault | 167 |
| 3 | Fernando Alonso | Ferrari | 157 |
| 4 | Jenson Button | McLaren-Mercedes | 149 |
| 5 | Lewis Hamilton | McLaren-Mercedes | 146 |
| 6 | Felipe Massa | Ferrari | 74 |
| 7 | Nico Rosberg | Mercedes | 56 |
| 8 | Michael Schumacher | Mercedes | 42 |
| 9 | Vitaly Petrov | Renault | 34 |
| 10 | Nick Heidfeld | Renault | 34 |
Foto: Mark Thompson/Getty Images



Kommentarer
Du kan blive nummer 1.. start diskussionen nu