René Rasmussen kører for Lotus Jetalliance
08. nov, 2011 af Bo Skovfoged om WEC | ACO / Nikon
Det bliver ikke genvalg til Kasper Jensen hos Lotus Jetalliance, når det går løs med ILMC-finalen i Zhuhai i weekenden. I stedet bliver det en anden dansker og tidligere DTC-kører, der tager roret i den ene Lotus Evora hos det østrigske team.
Den tidligere DTC- og Ferrari Scandinavia Challenge-kører får dermed sin ILMC-debut i Lotus Evora #64 ved siden af Martin Rich og Oskar Slingerland. I Evora #65 fortsætter David Heinemeier Hansson for teamet, der er ledet af danske Jan Kalmar.
Dog er teamet fortsat hæmmet af de crash, som satte bilerne ud af aktion i Petit Le Mans.
- Den ene bil er helt klar, og vi laver de sidste aktiviteter på den anden Evora tidligt i denne uge i Kina, da vi venter på en del reservedele. Som det ser ud, så er jeg sikker på, at vi er på startgridden med begge teams – og at vores hårde arbejde vil blive belønnet med begge biler over målstregen efter seks timer, siger Jan Kalmar til teamets Facebook-side.

Nyheder
Kommentarer