Rydell STCC-mester i drama

Rydell STCC-mester i drama

24. sep, 2011 af om STCC |  Racemag

Rickard Rydell og Chevrolet Motorsport Sweden tog STCC-titlen sammen i første forsøg – med tæt ved mindst mulige margin.

I et utroligt drama på Mantorp Park foran rekordpublikum sluttede Rickard Rydell som firer – lige efter Fredrik Ekblom. Vinder af løbet blev Robert Dahlgren, som tog sig forbi Mattias Andersson, der tog andenpladsen.

Begge titelduellanter fik god brug af deres indhyrede sekundanter Thed Björk og Michel Nykjær. Björk tog en vigtig føring af løbet i starten fra anden startrude. Michel Nykjær lå da 5. efter hård kamp i starten Johan Kristoffersson.

Efter en kort safetycarperiode var der hård kamp mellem Michel Nykjær og Patrik Olsson i Biogas-teamet. For enden af langsiden forsøger Patrik Olsson sig på Nykjær, der dog kan holde sig i front. Begge kommer dog langt ud i svinget – ikke helt ubevidst fra Nykjærs side, så Rydell helt utroligt kan dykke inden om begge.

Dén episode kan muligvis være et af de afgørende øjeblikke, men samtidig også noget, som Nykjær lidt overraskende blev straffet for med en strafbane.

Halvvejs igennem løbet nærmer Rickard Rydell sig Fredrik Ekblom på fjerdepladsen, der på det tidspunkt havde mesterskabet hjemme. Men Thed Björk i front lader sig falde tilbage fra føring og lægger sin VW Scirocco ind mellem Ekblom og Rydell. Det bliver til nogle hårde kampe mellem de to, men Rydell tager sig forbi VW’s fjerdekører.

Endnu en safetycar-periode kunne ikke ændre på resultatet – mesterskabsmæssigt i hvert fald. Kort før mål tog Robert Dahlgren sig forbi Mattias Andersson og tager dermed en sejr til Volvo-teamet i deres sidste STCC-løb.

- Det her er et ufatteligt godt teamarbejde. Det er revanche for da jeg mistede F3-mesterskabet her i Sverige, siger Rydell.

- Så en stor tak til teamet og raceingeniør Jonas Jarlmark og til Michel, han får en stor julegave i år. Fredrik havde tre teamkammerater, jeg havde bare Michel. Vi har ikke samme resurser som Team Biogas, vi kan ikke bare sætte nye dæk på, så det er et rigtigt godt arbejde af teamet, siger Rydell videre.

Michel Nykjær blev involveret i flere kampe og mistede et par placeringer til sidst. Straffen betyder, at sydsjællænderen slutter som 18 i stedet for 8. pladsen.

Rydell vinder foran Ekblom med 229 point mod 227 point.

Resultatet af finaleløbet i STCC på Mantorp Park:

Pos. Kører Resultat
1 Robert Dahlgren 14 omgange
2 Mattias Andersson 0.460
3 Fredrik Ekblom 1.133
4 Rickard Rydell 3.206
5 Patrik Olsson 3.416
6 Colin Turkington 4.083
7 Thed Björk 4.814
8 Johan Stureson 7.121
9 Johan Kristoffersson 7.871
10 Alx Danielsson 8.523
11 Tommy Rustad 9.288
12 Martin Öhlin 9.325
13 Tobias Johanssson 10.561
14 Tomas Engström 11.427
15 Viktor Hallrup 11.710
16 Joakim Ahlberg 11.765
17 Andreas Ebbesson 12.397
18 Michel Nykjær 16.984
19 Richard Göransson 20.533
20 Roger Eriksson 1 Lap
21 Jan Nilsson 2 Laps
22 Daniel Roos 2 Laps
DNF Claes Hoffsten DNF
DNF Robin Appelqvist

 

 

Tags: , , ,

Kommentarer