Kartshop-header
BTCC Thruxton 2015 - Foto BTCC

Shedden i spids efter Thruxton

11. maj 2015
se formel 1, livestream formel 1, se formel 1 gratis,

Gordon Shedden, Jason Plato og Adam Morgan delte de tre løbssejre mellem sig på Thruxton, da BTCC i weekenden lagde vejen forbi den lynhurtige bane i Hampshire.

Honda Yuasa Racing og dermed Shedden har været hurtige i årets første løb, og åbningen på Thruxton blev da heller ingen undtagelse, for Gordon Sheeden og teamkollegaen Matt Neal cruisede sikkert en 1-2 sejr hjem. Skotske Shedden fik en fantomstart, og kom dermed forbi Aron Smith, der fik en håbløs start fra pole. Også Neal udnyttede Smiths elendige start, men var under hårdt pres hele løbet. Han holdt dog andenpladsen til mål og indkasserede utroligt vigtige point til Hondas mesterskabschancer. Sejren var imponerende nok Hondas ottende af de seneste ni på Thruxton – utroligt nok i tre forskellige modeller af bilen, da sidste års stationcar og årets Type R har absolut intet at gøre med den 2013-bil, der dengang bragte Andrew Jordan til mesterskabet.

I duellen om tredjepladsen trak Adam Morgan det længste strå foran Jason Plato, der startede sekser.

I weekendens andet løb fik Hondas stærke stime en ende, for Jason Plato snuppede sejren efter en større duel med Rob Collard fra WSR. Fra start havde Jason Platos VW det svært mod den hurtige WSR BMW, men Plato fandt hurtigt formen og fik hentet Collard. Efter en overhaling og mesterlig, defensiv kørsel, kunne Plato fejre sejren i løb 2 – hans 90. BTCC sejr i alt. Gordon Shedden kørte tredjepladsen og endnu en bunke vigtige point hjem.

I det tredje og sidste løb var det tid til en uvant kører på toppen af podiet. Pole position tilfaldt nemlig WIX Racings Adam Morgan, som med et perfekt løb kunne køre sin Mercedes direkte fra start til mål i føring, endda med en efter BTCC-standard komfortabel føring på over tre sekunder midt i løbet. Senere blev det dog afbrudt af en safetycarperiode, men det unge talent holdt hovedet koldt og trak atter fra ved genstarten, og kunne fejre sin bare anden sejr i BTCC.
MG 888 Racings Andrew Jordan kørte sig til en andenplads, mens det på tredjepladsen blev den nye WSR-kører Sam Tordoff.
Interessant er det også at nævne, at Honda Yuasa Racing atter scorede solide point på 5. og 6. pladsen – Shedden forrest af de to igen.

Gordon Shedden: “At få endnu en 1-2 sejr med den nye Civic Type-R er en fantastisk følelse. Jeg fik en super start og fik hurtigt ro til at passe på mine dæk, hvilket er meget vigtigt her. I løb 2 kom jeg på podiet med maksimal ballast i bilen, og det er vi naturligvis meget tilfredse med – og det var en ren bonus at få solide point med i det tredje løb. Som førende i mesterskabet kommer jeg til Oulton Park med en masse vægt i bilen, men det ser vi på senere…

Samlet giver det en stilling, hvor Gordon Shedden fører foran Colin Turkington og Matt Neal. Herefter er det Jason Plato og Andrew Jordan på 4. og 5. pladsen.

Der køres igen BTCC den 6. og 7. juni på Oulton Park.

Race 1
1.    Gordon SHEDDEN (Honda Yuasa Racing): 16 Laps
2.    Matt NEAL (Honda Yuasa Racing): +1.016s
3.    Adam MORGAN (WIX Racing): +2.710s
4.    Jason PLATO (Team BMR): +9.866s
5.    Andy Priaulx   (Team IHG Rewards Club): +12.047s
6.    Andrew JORDAN (MG Triple Eight Racing): +13.612sRace 2

1.    Jason PLATO (Team BMR): 16 Laps
2.    Rob COLLARD (Team JCT600 with GardX): +0.442s
3.    Gordon SHEDDEN (Honda Yuasa Racing): +3.475s
4.    Jack GOFF (MG Triple Eight Racing): +4.022s
5.    Colin TURKINGTON (Team BMR): +6.962s
6.    Sam TORDOFF (Team JCT600 with GardX): +10.385s

Race 3

1.    Adam MORGAN (WIX Racing): 19 Laps
2.    Andrew JORDAN (MG Triple Eight Racing): +1.452s
3.    Sam TORDOFF (Team JCT600 with GardX): +2.641s
4.    Colin TURKINGTON (Team BMR): +3.131s
5.    Gordon SHEDDEN (Honda Yuasa Racing): +4.531s
6.    Matt NEAL (Honda Yuasa Racing): +5.610s

Skriv en kommentar